Selvbestemmelse betyder retten til selv at bestemme over sit liv, sine valg og sin udvikling. Begrebet bruges både om enkeltpersoner og om folk, nationer eller territorier. I politisk forstand handler selvbestemmelse om et folks ret til at afgøre sin egen politiske status og forme sin fremtid, for eksempel gennem selvstyre, autonomi eller uafhængighed. I en grønlandsk sammenhæng bruges ordet ofte om Grønlands ret til at beslutte, hvordan forholdet til Danmark skal udvikle sig.
Hvad betyder selvbestemmelse i praksis?
På individniveau kan selvbestemmelse handle om at have indflydelse på eget liv, for eksempel i sundhedsvæsenet, i skolen eller i sociale tilbud. Det handler om frihed til at vælge, men også om at få den støtte og information, der gør valget reelt.
På samfundsniveau er selvbestemmelse et centralt politisk og folkeretligt princip. Et folk kan kræve ret til egne institutioner, eget sprog, kontrol over naturressourcer og demokratisk indflydelse på love og beslutninger. Der skelnes ofte mellem intern selvbestemmelse, som betyder selvstyre inden for en eksisterende stat, og ekstern selvbestemmelse, som kan handle om at danne en selvstændig stat.
Selvbestemmelse, demokrati og Grønland
Selvbestemmelse hænger tæt sammen med demokrati, repræsentation og identitet. For oprindelige folk og mindretal kan det også handle om kulturelle rettigheder, anerkendelse og beskyttelse af sprog og traditioner. Derfor er selvbestemmelse ikke kun et juridisk spørgsmål, men også et spørgsmål om historiske erfaringer og politisk legitimitet.
I debatten om Grønland bruges begrebet ofte om retten til selv at vælge tempo og retning i den politiske udvikling. Det kan dreje sig om alt fra økonomi og råstoffer til udenrigspolitik og forholdet til rigsfællesskabet. Netop derfor er selvbestemmelse et vigtigt begreb i aktuelle nyheder, fordi det siger noget om, hvem der har retten til at træffe de afgørende beslutninger om fremtiden.