En ulovlig blokade er en afspærring af et område, en kyst eller en grænse, som ikke opfylder kravene i international ret. En blokade bruges typisk i krig eller væbnede konflikter til at hindre varer, våben, personer eller kommunikation i at komme ind eller ud. Den bliver ulovlig, hvis den blandt andet rammer civile for hårdt, forhindrer adgang til livsnødvendige forsyninger eller bruges som kollektiv afstraffelse.
Hvad gør en blokade ulovlig?
International humanitær ret, herunder Genève-konventionerne, stiller grænser for, hvordan en krigsførende part må føre krig. En blokade må ikke have som formål at sulte civilbefolkningen eller afskære den fra medicin, mad, vand og anden nødvendig hjælp. Den må heller ikke være uproportionel, altså hvor den forventede skade på civile er større end den militære fordel.
En blokade kan også være ulovlig, hvis den i praksis rammer en hel befolkning for handlinger begået af en væbnet gruppe eller en myndighed. I så fald taler man ofte om kollektiv afstraffelse, som er forbudt efter international ret. Hvis en blokade er ulovlig, mister den blokerende part også nogle af de rettigheder, som ellers kan gælde ved en lovlig blokade.
Hvor ses det i praksis?
Begrebet bruges ofte i debatter om moderne konflikter, hvor belejringer og afspærringer kan vare i måneder eller år. Her vurderer jurister, FN-organer og menneskerettighedsorganisationer blandt andet, om civile kan få nødhjælp ind, om hospitaler kan fungere, og om befolkningen reelt er indespærret.
Et centralt eksempel i nyere debat er blokader i tætbefolkede områder, hvor begrænsninger på mad, brændstof, medicin og bevægelsesfrihed hurtigt får store humanitære konsekvenser. Derfor er spørgsmålet om ulovlig blokade ikke kun juridisk, men også politisk og menneskeligt. Det er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi vurderingen kan få betydning for krigsforbrydelser, internationalt pres og krav om nødhjælp.