Ulovligt ophold betyder, at en person befinder sig i Danmark uden et gyldigt retligt grundlag for at være her. Det kan for eksempel være, hvis et visum er udløbet, en opholdstilladelse er bortfaldet, eller en person har fået endeligt afslag på asyl eller anden tilladelse, men ikke har forladt landet. Begrebet bruges især i udlændingeretten og i debatten om kontrol, udvisning og tilbagesendelse.
Hvornår er et ophold ulovligt?
Et ophold bliver som udgangspunkt ulovligt, når en udlænding ikke længere har en gyldig tilladelse eller anden lovlig status. Det afgørende er altså ikke kun, hvordan personen kom ind i landet, men også om vedkommende fortsat har ret til at være her. En person kan derfor godt være rejst lovligt ind, men senere komme til at opholde sig ulovligt, hvis betingelserne for opholdet ikke længere er opfyldt.
I dansk ret hænger begrebet tæt sammen med udlændingeloven, som også indeholder regler om sanktioner for ophold uden fornøden tilladelse. Der skelnes samtidig mellem ulovligt ophold og andre særlige opholdsformer, som for eksempel tålt ophold. Ved tålt ophold har personen ikke egentlig opholdstilladelse, men kan i en periode ikke udsendes, og opholdet har derfor en særlig juridisk status.
Konsekvenser og praktisk betydning
Ulovligt ophold kan få store følger for den enkelte. Det kan føre til bøde, fængsel, udvisning, indrejseforbud eller frihedsberøvelse i forbindelse med en udsendelsessag. Derudover kan adgangen til offentlige tilbud og ydelser være begrænset. Også andre kan blive berørt, fordi det i visse tilfælde er strafbart bevidst at hjælpe en person med ulovligt ophold.
I praksis opstår spørgsmålet ofte i sager om asyl, familiesammenføring, arbejde og visumregler. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det ligger centralt i diskussioner om grænsekontrol, retssikkerhed, integration og EU's fælles regler for migration og tilbagesendelse.