Vælgerkorpset er den samlede gruppe af mennesker, der har stemmeret ved et valg. Ordet bruges også ofte mere snævert om de vælgere, som et parti, en kandidat eller en sag især retter sin kommunikation mod. I politisk debat kan vælgerkorpset derfor både betyde alle stemmeberettigede borgere og bestemte vælgergrupper, som for eksempel unge, pensionister, landdistriktsvælgere eller førstegangsvælgere.
Hvad dækker begrebet over?
Når man taler om vælgerkorpset i bred forstand, handler det om hele den del af befolkningen, der kan deltage i et demokratisk valg. I Danmark vil det typisk være de borgere, der opfylder reglerne for stemmeret til folketingsvalg, kommunalvalg eller valg til Europa-Parlamentet.
I en mere strategisk betydning bruges ordet om de segmenter af vælgerne, som partier forsøger at vinde eller fastholde. Et parti kan for eksempel have et stærkt vælgerkorps blandt offentligt ansatte, mens et andet står stærkere blandt selvstændige eller vælgere i større byer. Derfor analyserer politikere, medier og forskere ofte, hvordan vælgerkorpset flytter sig fra valg til valg.
Hvordan bruges det i politik?
Begrebet er centralt i valgkampe og meningsmålinger. Når et parti ændrer kurs i spørgsmål om skat, klima eller velfærd, sker det ofte med tanke på bestemte dele af vælgerkorpset. Hvis et parti mister opbakning blandt unge vælgere, kan det forsøge at tilpasse sine budskaber for at genvinde netop den gruppe.