VLAK-modellen er en betegnelse i dansk politik for en borgerlig regeringskonstellation mellem Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Ordet er dannet af partiernes forbogstaver og bruges især om en mindretalsregering, der søger opbakning fra andre partier fra sag til sag. Begrebet hører til i den danske parlamentariske tradition, hvor regeringer ofte må samarbejde bredt for at få flertal.
Hvad dækker modellen over?
VLAK-modellen beskriver først og fremmest en bestemt politisk sammensætning på blå blok. Tanken er, at de tre partier kan danne regering sammen, fordi de deler et borgerligt udgangspunkt i spørgsmål om blandt andet skat, erhvervsliv og statens rolle. Samtidig er der også forskelle mellem partierne, for eksempel i synet på velfærd, klima, EU og hvor langt økonomiske reformer skal gå.
Når man taler om VLAK-modellen, handler det derfor ikke kun om bogstaver, men om et konkret forsøg på at samle borgerlige partier i én regering. I praksis vil en sådan regering ofte være afhængig af støtte fra andre partier uden for regeringen, fordi den ikke nødvendigvis har flertal alene.
Hvordan bruges begrebet i praksis?
Begrebet bruges typisk i politiske analyser, valgkampe og regeringsforhandlinger. Kommentatorer kan for eksempel spørge, om en VLAK-model er realistisk efter et valg, eller om de tre partier står for langt fra hinanden. Det kan også bruges som modsætning til andre regeringsmuligheder, såsom en bred midterregering eller en ren Venstre-regering.
VLAK-modellen er et godt eksempel på, hvordan dansk politik ofte beskrives med korte betegnelser, der samler komplekse samarbejder i ét ord. For vælgere og læsere gør det det lettere at forstå, hvilke alliancer der kan forme næste regering. Derfor er begrebet vigtigt i nyhedsdækningen, når magtforhold, forhandlinger og mulige regeringsskifter er på dagsordenen.