Antisemitisk vold dræbte flest jøder i 30 år

Tel Aviv Universitys nye årsrapport tegner et barskt billede af antisemitismen i 2025. Ifølge rapporten blev 20 jøder dræbt i fire antisemitiske angreb sidste år, det højeste antal drabsofre registreret på verdensplan i mere end 30 år. Det mest dødelige angreb fandt sted ved Bondi Beach i Sydney under Hanukkah, hvor 15 medlemmer af det jødiske samfund blev dræbt. ^[1]

Bondi Beach-området i Sydney, Australien, hvor 15 medlemmer af det jødiske samfund blev dræbt i et angreb under Hanukkah

Maps

Rapportens hovedpointe er ikke kun, at 2025 blev et rekordår for dødelig vold. Den viser også, at niveauet af antisemitiske hændelser i vestlige lande fortsat ligger markant over 2022, altså året før Gaza-krigen ændrede konfliktens globale gennemslag. Selv efter våbenhvilen i Gaza i oktober 2025 faldt presset ikke tilbage til det tidligere niveau. ^[2]

Voldens omfang steg, også efter krigens afslutning

Capital Jewish Museum i Washington, DC, USA – stedet uden for hvilket to ansatte ved Israels ambassade blev dræbt i et angreb i 2025

Maps

Det mest opsigtsvækkende i materialet er, at afslutningen på den åbne krig i Gaza ikke nødvendigvis blev fulgt af færre hændelser. Tværtimod registrerede både New York og Storbritannien flere antisemitiske episoder efter krigens ophør. I Storbritannien steg antallet fra 3.556 i 2024 til 3.700 i 2025. ^[3]

Det bryder med en udbredt antagelse om, at antisemitisk mobilisering primært følger akutte krigsbegivenheder i Mellemøsten. Rapporten peger i stedet på, at et forhøjet niveau er blevet mere permanent. Forfatterne beskriver høje niveauer af antisemitisme som et normaliseret træk i samfund med store jødiske minoriteter.

I USA blev to ansatte ved Israels ambassade dræbt i et skyderi uden for Capital Jewish Museum i Washington, DC. Måneden efter blev en demonstration for israelske gidsler i Colorado angrebet med blandt andet molotovcocktails og flammekaster. Det er hændelser, der illustrerer, at volden ikke kun rammer synagoger eller religiøse samlingssteder, men også kulturelle institutioner og offentlige markeringer. ^[4]

Australien og Canada skiller sig ud

Rapporten fremhæver Australien og Canada som lande med de højeste registrerede niveauer nogensinde. Australien står i centrum på grund af masseangrebet i Sydney, men også fordi landet ifølge rapporten generelt oplevede en markant stigning i antisemitiske hændelser. ^[5]

Frankrig går delvist imod udviklingen. Her faldt det samlede antal registrerede hændelser fra 1.570 i 2024 til 1.320 i 2025. Det ændrer dog ikke ved, at niveauet fortsat er højt, og at voldelige eller truende episoder stadig udgør et alvorligt sikkerhedsproblem for Europas tredjestørste jødiske befolkning.

Et tal er ikke bare et tal

Rapportens styrke er dens internationale sammenligning, men den rejser også et metodisk spørgsmål: Hvad tæller egentlig som en antisemitisk hændelse? De offentligt tilgængelige omtaler af rapporten beskriver globale opgørelser og nationale tal, men uden at folde definitioner, datakilder og usikkerheder fuldt ud ud i mediedækningen.

Det betyder noget. Registreringer kan afhænge af, om landene tæller politianmeldelser, civilsamfundets indberetninger, verificerede hadforbrydelser eller en kombination. Også ændringer i anmeldelsesvillighed og overvågning kan påvirke tallene. Det rokker ikke ved rapportens hovedkonklusion om et meget højt niveau, men det er vigtigt for at forstå, hvordan udviklingen skal læses fra land til land. ^[6]

Mere end en reaktion på Mellemøsten

En central indsigt i rapporten er, at antisemitismen ikke længere kan forklares som en ren temperaturmåling på krigen mellem Israel og Hamas. Den voldsomme stigning efter 7. oktober skabte et nyt udgangspunkt, men nedgangen udeblev i 2025. Flere steder ser hadet ud til at have sat sig som en mere stabil social og politisk kraft.

Det er en vigtig forskel. Hvis antisemitiske hændelser kun toppede under krige og derefter faldt hurtigt, ville svaret primært være kortsigtet sikkerhed. Når niveauet derimod bliver liggende højt, peger det på et dybere problem i den offentlige kultur, i retshåndhævelsen og i den politiske tolerance over for mindre overgreb, chikane og trusler.

Rapportens redaktør har netop advaret mod, at små hændelser bliver overset, indtil større forbrydelser følger efter. Det argument er svært at afvise, når året ender med 20 dræbte.

Manglen på klare politiske svar

Det er også bemærkelsesværdigt, hvad der ikke står klart i kølvandet på rapporten. Der er endnu ikke tydelige tegn på, at regeringer har lanceret nye, samordnede initiativer direkte som svar på rapportens fund. Offentligheden har fået tallene, men der er foreløbig begrænset dokumentation for, hvilke konkrete tiltag der er sat ind, eller om de virker. ^[7]

Det efterlader et velkendt hul mellem registrering og handling. Når hadforbrydelser stiger, er bedre overvågning nyttig, men ikke tilstrækkelig. Det afgørende spørgsmål er, om politi, anklagemyndigheder og regeringer reagerer hurtigere og mere konsekvent på de mindre sager, før de udvikler sig til dødelig vold.

Bundlinjen

Rapporten gør én ting klart: 2025 var ikke bare endnu et år med forhøjet spænding. Det var året, hvor antisemitisk vold igen blev dødelig i et omfang, man ikke har set i årtier. Den mest ubehagelige konklusion er måske ikke rekordtallet i sig selv, men at udviklingen fortsatte, selv da krigen i Gaza ebbede ud. Det tyder på, at problemet nu lever sit eget liv.