Ben Roberts-Smith vil kæmpe mod krigsanklager

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den19. april 2026
Læsningstid4 minutter
Ben Roberts-Smith stands defiantly in court while Paul Brereton watches with legal files, surrounded by justice symbols and subtle media scrutiny.

Podcast

0:00
1:20

Del artikel

Ben Roberts-Smith, Australiens mest dekorerede nulevende soldat, går nu offensivt til værks mod de krigsforbryderanklager, der i sidste uge blev rejst mod ham. Den tidligere SAS-korporal afviser alle påstande og siger, at sagen bliver hans mulighed for endelig at rense sit navn. [1]
Udmeldingen kom kort efter, at han blev løsladt mod kaution i Sydney. Ifølge ham selv handlede han under sine missioner i Afghanistan inden for både sine værdier, sin træning og de gældende regler for magtanvendelse. Samtidig kaldte han sin anholdelse for et unødigt og teatralsk optrin. [2]
Sydneys lufthavn i Australien – stedet hvor Roberts-Smith blev løsladt mod kaution.
Sydneys lufthavn i Australien – stedet hvor Roberts-Smith blev løsladt mod kaution.
Maps

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Fem drabsanklager og en sag uden fortilfælde

Kabul, Afghanistan – området hvor nogle af begivenhederne i Afghanistan fandt sted (2009–2012) i sagen.
Kabul, Afghanistan – området hvor nogle af begivenhederne i Afghanistan fandt sted (2009–2012) i sagen.
Maps
Sagen mod Roberts-Smith drejer sig om fem forhold under Australiens krigsforbrydelseslovgivning. Anklagemyndigheden beskylder ham for at have været involveret i drab på ubevæbnede afghanske fanger mellem 2009 og 2012, enten ved selv at dræbe dem eller ved at beordre underordnede til at gøre det. [3]

Blandt de offentligt kendte anklager er påstande om, at en handicappet afghansk fange blev dræbt, at en håndjernsført mand blev sparket ud over en klippe, og at yngre soldater blev presset til at skyde fanger som led i en intern praksis kendt som "blooding". Der er også fremført påstande om, at genstande blev placeret ved ligene for at få drabene til at fremstå som lovlige kampaktioner. [4]

Roberts-Smith står nu over for én tiltale for krigsforbrydelsen mord, én for i fællesskab at have beordret et mord og tre for medvirken til mord.

Hvor sagen står nu

Den 47-årige tidligere soldat blev anholdt i Sydney lufthavn den 7. april og fik senere kaution. Retten vurderede, at sagen er usædvanlig, og at han uden løsladelse kunne ende med at sidde fængslet i årevis, før sagen overhovedet når til en egentlig retssag. [5]

Det er et vigtigt punkt i den australske proces: en lang forundersøgelse og forberedelsesfase er sandsynlig i en sag af denne type, især fordi hændelserne ligger mere end et årti tilbage, foregik i en krigszone og involverer vidner, militære dokumenter og internationale efterforskningsspor. Dommeren lagde vægt på, at flugtrisiko og risiko for påvirkning af beviser eller vidner kunne håndteres med stramme vilkår. [2]

Der er endnu ikke fastsat en retssagsdato, og flere australske eksperter vurderer, at sagen kan trække ud i flere år.

Fra injuriesag til straffesag

Den aktuelle straffesag kommer ikke ud af ingenting. I 2023 tabte Roberts-Smith den opsigtsvækkende injuriesag, han selv havde anlagt mod aviser i Nine-koncernen efter deres afsløringer i 2018. I den sag fandt en dommer, efter den civile bevisstandard, at der var væsentlig sandhed i nogle af anklagerne om ulovlige drab. [3]

Det er afgørende at skelne mellem de to sager. Injuriesagen var civilretlig og blev afgjort efter sandsynlighedsovervægt. Den nye sag er strafferetlig, hvor anklagemyndigheden skal bevise skyld uden rimelig tvivl. Roberts-Smiths nederlag i den første sag er derfor politisk og symbolsk tungt, men det er ikke det samme som en straffedom.

Test af Australiens vilje til at retsforfølge egne soldater

Sagen er bredere end Roberts-Smith selv. Den er blevet et pejlemærke for, om Australien reelt vil føre de krigsforbrydelsessager, som Brereton-rapporten lagde op til i 2020. Den rapport fandt troværdige oplysninger om, at australske specialstyrker kan have begået krigsforbrydelser i Afghanistan mellem 2005 og 2016. [6]
Som opfølgning oprettede regeringen Office of the Special Investigator, der har til opgave at samle beviser og føre sager frem mod eventuelle retsforfølgelser. Roberts-Smith-sagen er dermed også en test af det apparat, Australien selv har bygget for at leve op til sine forpligtelser efter international humanitær ret og Rom-statutten. [7]

Efterforskningen er dog kompliceret. Magtskiftet i Afghanistan har gjort adgang til vidner og gerningssteder vanskeligere, og det øger presset på anklagemyndigheden for at føre en sag, der både er robust og retfærdig.

Hvorfor det betyder noget

For Australiens forsvar og veteranmiljø er sagen dybt følsom. Roberts-Smith har i årevis været et nationalt symbol på militær tapperhed. Netop derfor er tiltalen så eksplosiv. Hvis staten ikke forfølger troværdige anklager, svækkes tilliden til både forsvaret og retssystemet. Hvis den gør det sjusket, risikerer den at underminere retssikkerheden i en af landets mest principielle sager.

Bundlinjen er klar: Sagen handler ikke kun om, hvad Ben Roberts-Smith gjorde eller ikke gjorde i Afghanistan. Den handler også om, hvorvidt Australien er villig og i stand til at holde egne elitesoldater ansvarlige, når krigens regler angiveligt er blevet brudt.

Nævnte virksomheder

Snak om artiklen med andre

Diskuter “Ben Roberts-Smith kæmper mod krigsanklager i Australien” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag i diskussionen på
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10