IndlandSundhedLokaltGivskud

Dværgflodhest i Givskud Zoo reddet med mælk

Gennemgået af
Tiderne Indsigt
Udgivet den1. maj 2026
Læsningstid3 minutter
A tiny newborn pygmy hippo in a zoo nursery is bottle-fed by a veterinarian beside milk containers and animal care supplies.

Del artikel

Den nyfødte dværgflodhest i Givskud Zoo var fra start bagud på point. Da ungen kom til verden 19. marts, vejede den kun 4,3 kilo, under den grænse, hvor erfaringer fra andre zoologiske haver peger på en markant højere dødelighed. [1] Alligevel lever den i dag, tager på og følger sin mor, Tanga, tæt.

Det skyldes en indsats, som selv i zooverdenen hører til de usædvanlige.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og deltag i diskussionerne på tværs af artikler.

En kritisk start

Problemet var enkelt og akut: Ungen diede ikke. For en nyfødt betyder det ikke bare manglende næring, men også manglende adgang til de første antistoffer, som normalt kommer via råmælken kort efter fødslen. Det vindue er afgørende for immunforsvaret, og hos truede arter kan timer være forskellen mellem overlevelse og tab.

Derfor gik dyrlæge Stefanie Ebbesen til en løsning, som kræver både timing og ro omkring moderdyret. Hun udmalkede Tanga og gav mælken til ungen, suppleret med råmælk fra en ko fra en lokal landmand, indtil ungen selv lærte at die.
Det er ikke en standardløsning, men heller ikke et greb uden faglig logik. I zoologisk medicin bruges tværartsmælk og især råmælk i nødsituationer, når det vigtigste er at få energi, væske og immunstoffer ind hurtigt. Tilgangen er dog altid et kompromis, fordi mælkens sammensætning varierer betydeligt mellem arter, og fordi kunstig støtte kan give både fordøjelsesproblemer og en risiko for fejlernæring, hvis den fortsætter for længe.

Hvorfor man griber ind

Internationale retningslinjer fra zoologiske organisationer som EAZA og WAZA lægger vægt på, at neonatalpleje skal balancere dyrevelfærd, minimal stress og bevaringshensyn. Grundreglen er, at moderen skal have mulighed for selv at klare ungen, men ved truede arter og tydelig svigtende diegivning kan intensiv støtte være både etisk og fagligt forsvarlig.
Netop dværgflodhesten er presset i naturen. Arten, Choeropsis liberiensis, er klassificeret som truet, [2] og den europæiske bestand i zoologiske haver forvaltes gennem et EEP, et koordineret avlsprogram, der skal holde genetisk variation i live i en relativt lille fangenskabspopulation. [3] Det gør hvert levedygtigt kuld mere værdifuldt, ikke bare for den enkelte park, men for hele den europæiske bestand.

Mere end en solstrålehistorie

Givskud Zoos historie stopper derfor ikke ved den dramatiske fødsel. Parken er også involveret i feltarbejde i Elfenbenskysten, hvor lokale forskere indsamler data om den sky art med henblik på bedre overvågning, blandt andet via GPS-mærkning. Den kobling er vigtig: Avlsprogrammer i Europa giver først fuld mening, hvis de også understøtter viden og beskyttelse dér, hvor arten stadig lever vildt. [4]

Blik fremad

Det afgørende nu er ikke bare, at ungen har overlevet de første kritiske uger, men at den fortsætter normal vækst og adfærd sammen med moderen. Hvis det lykkes, er det en lille sejr med større rækkevidde. Ikke kun for Givskud Zoo, men for en art, hvor hvert enkelt dyr tæller. [5]

Følg opslaget på sociale medier

Diskuter “Dværgflodhest i Givskud Zoo reddet med mælk” med andre læsere på sociale medier og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag på Threads
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi til enhver tid revidere den og hurtigst muligt udgive en opdateret version.

Ansvarshavende redaktør