Guldsmede forsvinder i Indiens biodiversitetsområde

Et nyt, omfattende feltstudie fra Indiens Western Ghats tegner et ubehageligt billede af en af verdens vigtigste biodiversitetsregioner. Forskere registrerede 143 arter af guldsmede og vandnymfer i bjergkæden, men 79 arter, som tidligere er rapporteret fra området, blev ikke fundet. Det svarer til et muligt fald på omkring 35 procent i den kendte odonatfauna. ^[1]

Det er ikke bare en historie om insekter. Det er en advarsel om ferskvandsøkosystemer under pres.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

En sjælden temperaturmåling af et presset økosystem

Undersøgelsen blev gennemført fra 2021 til 2023 på tværs af fem delstater og 144 ferskvandslokaliteter, herunder floder, bække, vandfald, damme, søer og reservoirer. Ifølge forskerne er det en af de mest omfattende kortlægninger af guldsmede og vandnymfer i Western Ghats til dato. ^[2]

Mindst 40 af de registrerede arter er endemiske, altså arter, der kun findes i denne region. Det gør fundene mere alvorlige. Når en lokal art forsvinder herfra, forsvinder den i praksis fra kloden. ^[3]

Forskerholdet peger selv på en vigtig usikkerhed: Nogle af de 79 manglende arter kan være overset, fordi de er sjældne, sæsonaktive eller svære at opdage. Men det ændrer ikke ved hovedpointen. Når et så stort og systematisk studie kun genfinder cirka 65 procent af den fauna, man historisk har registreret, er det et klart signal om økologisk stress. ^[4]

Derfor betyder guldsmede mere, end de fleste tror

Guldsmede og vandnymfer fungerer som biologiske indikatorer. Larverne lever i vand, de voksne dyr er rovdyr i landskabet, og begge livsstadier reagerer hurtigt på ændringer i vandkvalitet, temperatur, strømforhold og vegetation. ^[5]

Hvis de går tilbage, kan det pege på mere end tab af artsrigdom. Det kan være tegn på forringede vandløb, ændret hydrologi, kemisk belastning eller ødelagte levesteder omkring ferskvand. Samtidig spiller odonater en dobbelt rolle i fødekæden: De æder andre insekter, men bliver selv spist af fisk, fugle og padder. Et markant fald kan derfor forplante sig både op og ned i systemet.

Der er mindre dokumentation for deres rolle i bestøvning end for deres rolle som rovdyr og bytte, så den mest oplagte bekymring handler om vandmiljøernes funktion og fødenet snarere end om pollination.

Western Ghats er rig, men også hårdt belastet

Western Ghats strækker sig cirka 1.600 kilometer langs Indiens vestkyst og er på UNESCOs verdensarvsliste. Regionen rummer mindst 325 globalt truede arter og mere end 30 procent af Indiens plante- og dyrediversitet. Netop derfor er den også ekstremt sårbar over for fragmentering. ^[2]

IUCN vurderede i sin seneste outlook-rapport området som genstand for betydelig bekymring. Trusselsbilledet er velkendt, men stadig voksende: urbanisering, udvidet landbrug, græsning, invasive arter, minedrift og infrastruktur som dæmninger og vindmøller. For ferskvandsarter er kombinationen særlig giftig, fordi små ændringer i vandføring, skygge, sediment og temperatur hurtigt kan gøre egnede habitater ubrugelige.

Et eksempel er små, specialiserede arter knyttet til skovbække og vådområder i højderne. De har ofte meget snævre nichekrav og tåler dårligere forstyrrelser end mere almindelige og bredt udbredte arter.

Problemet er også, at ingen rigtig har haft det fulde overblik

Studiet viser ikke bare mulig tilbagegang. Det afslører også, hvor ujævnt datagrundlaget hidtil har været. Historiske artslister bygger ofte på museumsindsamlinger, lokale surveys og spredte observationer fra forskellige perioder og metoder. Det gør det svært at skelne mellem reel tilbagegang og huller i overvågningen. ^[6]

Borgerforskning og digitale artsplatforme kan hjælpe, men de kan ikke alene erstatte systematiske feltundersøgelser, især ikke i et område med stærk sæsonvariation og mange svært tilgængelige habitater. Netop derfor er den nye kortlægning vigtig. Den giver et mere sammenligneligt udgangspunkt, men også en mere præcis grund til bekymring.

Hvad forskerne reelt siger

Det mest ansvarlige ved resultaterne er, at forskerne ikke overdriver sikkerheden. De siger ikke, at 79 arter definitivt er uddøde i Western Ghats. De siger, at de ikke blev fundet, og at forklaringen kan være alt fra sjældenhed til lokal udryddelse.

Men i naturforvaltning er fravær i sig selv data, især når fraværet optræder i denne størrelsesorden. Hvis næste runde overvågning viser samme mønster, bliver forklaringen om tilfældig underdetektion sværere at holde fast i.

Blik fremad

Den reelle nyhed er ikke kun tallet 143. Det er mellemrummet mellem 143 fundne arter og 79, der mangler.

Western Ghats er stadig et biologisk kraftcenter. Men studiet antyder, at regionens ferskvandsnatur kan være ved at miste arter hurtigere, end overvågningen kan følge med. For guldsmede og vandnymfer er det dårligt nyt. For resten af økosystemet kan det være endnu værre.

Antallet af guldsmedearter i Indiens Vestlige Ghats falder markant