Iran advarer om lukning af Hormuzstrædet igen, hvis blokaden fortsætter
Iran hævder, at Hormuzstrædet er åbent under en midlertidig våbenhvile med USA, men formanden for iransk parlament har via X advaret om, at landet kan lukke strædet igen, hvis blokaden fortsætter. USA's blokade står ved magt, og den civile skibstrafik forbliver mildt begrænset, mens Mærsk venter. Samtidig siger Donald Trump, at der ikke er stridspunkter tilbage i forhandlingerne, og libanesiske myndigheder rapporterer et dødsfald i syd efter våbenhvilen.
Hormuzstrædet er formelt åbent igen. I praksis er det stadig et minefelt af politiske forbehold, militær risiko og kommerciel usikkerhed.
Det er kernen i den nye udvikling, efter at Iran først meldte strædet åbent og kort efter truede med at lukke det igen, hvis USA fastholder sin flådeblokade af iranske havne. Dermed står rederier, energihandlere og importlande i samme situation som under tidligere optrapninger: Papiret siger passage, markedet siger vent og se.
Ifølge Irans parlamentsformand Mohammad Baqer Qalibaf er passage fortsat kun mulig med iransk tilladelse og via en rute, som Teheran har udpeget. Det er en markant begrænsning af den normale forståelse af fri gennemsejling, og det forklarer, hvorfor branchen ikke reagerer, som om krisen er slut.
Den Internationale Søfartsorganisations generalsekretær, Arsenio Dominguez, har direkte opfordret shippingindustrien til at være varsom, indtil der er klarhed om sikkerhedsgarantierne. Og Mærsk holder sig foreløbig tilbage, selv om der er meldinger om, at enkelte skibe igen bevæger sig mod udsejlingen fra Den Persiske Golf.
Det er ikke bare forsigtighed. Det er økonomisk rationalitet.
Hvorfor Hormuz stadig er verdens vigtigste energiske chokepunkt
Hormuzstrædet mellem Iran og Oman er ikke en regional detalje. Det er verdens vigtigste oliechokepunkt. Amerikanske energidata viser, at der i 2022 passerede omkring 21 millioner tønder olie og olieprodukter dagligt gennem strædet. Det svarer til cirka en femtedel af verdens samlede forbrug af petroleumsvæsker og mere end en fjerdedel af den globale søbårne oliehandel. Hertil kommer en betydelig del af verdens LNG-handel. [1]
Når trafikken her bliver usikker, smitter det øjeblikkeligt af på oliepris, fragtrater, forsikringspræmier og forsyningsplaner langt uden for regionen. Under den seneste optrapning steg Brent-olien kraftigt, og i marts nåede markedet niveauer omkring 110 dollar pr. tønde. Tidligere på måneden rapporterede Reuters, at Brent samlet havde været oppe med omkring 60 procent i løbet af marts efter angreb og forstyrrelser i Golfen. [2]
Ikke alle kan bare sejle udenom
Problemet er, at alternativerne er begrænsede. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har rørledninger, der delvist kan omgå Hormuz, men kapaciteten er ikke stor nok til at erstatte hele den normale strøm. Saudi Aramcos East-West-rørledning kan flytte store mængder råolie til Rødehavet, men langt fra alt. Irak og Kuwait er mere sårbare, fordi de i praksis er langt mere afhængige af passage gennem strædet. [3]
Hvis et skib ikke kan laste eller sejle normalt gennem Hormuz, bliver næste mulighed ofte en dyrere og langsommere logistikløsning. For nogle laster kan det betyde omladning, forsinkelser eller i yderste fald omdirigering via helt andre handelsmønstre. For andre er der ingen realistisk erstatning på kort sigt.
Det er ikke kun olieproducenterne, der betaler regningen
Når Hormuz kun er "åbent" på betingelse af iransk godkendelse, bliver omkostningen skubbet videre gennem hele kæden.
Rederier og forsikringsselskaber
Skibsejere ser først på risiko for angreb, beslaglæggelser og skiftende regler for passage. Under tidligere kriser i 2019 til 2021 steg krigsforsikringspræmierne markant for tankskibe i området, og samme mekanik er tilbage nu: Jo større usikkerhed, desto dyrere bliver hvert enkelt togt. [4]
Golfstaterne
Høje oliepriser kan give ekstra indtægter til nogle producenter, men gevinsten er ulige fordelt. Saudi-Arabien, Oman og til dels Iran kan i visse scenarier nyde godt af prisstigninger, mens lande uden troværdige bypass-ruter, især Irak og Kuwait, risikerer direkte tab i eksportindtægter. [5]
Importøkonomierne
For Europa og Asien er effekten bredere end benzinpriser. Dyrere energi løfter transportomkostninger, presser industrien og gør inflation vanskeligere at få ned. FN's handelsorgan UNCTAD har advaret om, at forstyrrelser i Hormuz rammer både energi, søtransport og globale forsyningskæder på samme tid. [6]
Tidligere erfaringer forklarer den nuværende skepsis
Iran har før brugt Hormuz som strategisk pressionsmiddel, uden nødvendigvis at gennemføre en total lukning. Netop derfor reagerer markedet ikke kun på, om strædet teknisk set er åbent, men på hvilke vilkår det er åbent under.
I perioder med spændinger har den effektive forstyrrelse ofte bestået i noget mindre dramatisk end en officiel blokade: flere sikkerhedstjek, ændrede sejlruter, militær eskortering, færre villige rederier og højere præmier. Det er nok til at reducere trafik, forsinke laster og løfte priser.
UNCTAD har i nyere analyser peget på, at skibspassager gennem Hormuz på enkelte dage under de seneste forstyrrelser var tæt på at gå i stå. Det understreger, hvor lidt der skal til, før "åbent" mister praktisk betydning. [6]
Det afgørende spørgsmål er ikke, om Iran siger, at Hormuzstrædet er åbent. Det afgørende er, om rederier, forsikringsselskaber og kunder tror på, at et skib kan sejle igennem uden at blive centrum for næste diplomatiske eller militære konfrontation.
Så længe USA's blokade består, og Iran fastholder, at passage kræver iransk tilladelse, er genåbningen mere en skrøbelig pause end en egentlig normalisering. For verdens energimarkeder er det forskellen mellem ro og bare den næste rystelse, der endnu ikke er indregnet helt.
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi til enhver tid revidere den og hurtigst muligt udgive en opdateret version.
Mærsk venter. Samtidig siger Donald Trump, at der ikke er stridspunkter tilbage i forhandlingerne, og libanesiske myndigheder rapporterer et dødsfald i syd efter våbenhvilen.
Se lignende på Google
