Péter Magyar kan hurtigt rulle Orbáns system tilbage

Ved valget i sidste uge fik Magyars parti Tisza 52 procent af stemmerne og 140 af parlamentets 199 mandater. Fidesz styrtdykkede fra 135 til 53 pladser. Det endelige resultat bliver først formelt bekræftet lørdag, når fintællinger og stemmer fra udlandet er medregnet, men magtbalancen er allerede afgjort. ^[2]

Parlamentet i Budapest, Ungarn (Országház) markeret som hjemstavn for den politiske forandring

Maps

En sejr, der ændrer systemet

Det afgørende ved resultatet er ikke kun, at Orbán tabte. Det er, at han tabte så stort, at oppositionen nu får det to tredjedeles flertal, som Fidesz i årevis brugte til at cementere sin egen magt over medier, domstole, valgregler og store dele af statsapparatet. ^[3]

Det giver Péter Magyar mulighed for hurtigt at rulle centrale dele af Orbáns politiske konstruktion tilbage. Han har allerede signaleret, at statsmediernes nyhedsudsendelser kan blive sat på pause, indtil nye, uafhængige redaktionelle ledelser er på plads. Det er et markant indgreb, men det skal ses i lyset af, at de offentlige medier under Orbán i praksis fungerede som regeringens megafon og i lange perioder enten ignorerede Magyar eller angreb ham direkte.

Magyar vil også fremskynde dannelsen af det nye parlament. Han har fået tilsagn fra præsident Tamás Sulyok om, at parlamentet kan samles i ugen, der begynder 4. maj. Herefter kan en ny regering vælges. ^[4]

Rekordhøj valgdeltagelse svækkede Orbáns model

Denne gang virkede maskinen ikke.

Hvorfor Orbán faldt

Orbán selv brød først tavsheden sent på ugen. Han kaldte nederlaget afslutningen på en æra og sagde, at han følte smerte og tomhed. Men hans første forklaring var bemærkelsesværdigt snæver: Han pegede især på den forsinkede udbygning af atomkraftværket Paks 2, det russisk designede projekt, der er seks år forsinket.

Det ligner mere et symptom end en årsag.

Paks 2 er blevet et billede på flere af Orbáns problemer på én gang: afhængigheden af Rusland, de manglende konkrete resultater, og et styringssystem hvor store strategiske projekter blev politisk symbolske, men operationelt fastlåste. Samtidig var det svært for Fidesz at fastholde fortællingen om stabilitet, når økonomisk pres, institutionel træthed og udbredt mistillid til statsmedierne voksede.

Tisza lykkedes dér, hvor oppositionen tidligere fejlede

Det mest interessante ved valget er måske, at regimets fald ikke kom gennem en traditionel, bred oppositionskoalition af mange partier, som Ungarn tidligere har set forsøg på. Den model havde store problemer med interne spændinger, uklare kompromiser og svag troværdighed hos vælgerne. ^[7]

Magyar kom i stedet med en mere koncentreret udfordring. Han tilbød et klart alternativ med én dominerende platform og et simpelt budskab om opbrud, retsstatslige reformer og en ny europæisk kurs. Det reducerede oppositionens gamle problem: at fremstå som et taktisk projekt snarere end et regeringsdueligt valg.

Fidesz' tilbagegang i enkeltmandskredse understreger det skifte. Kun 10 af partiets nye 53 mandater kommer fra individuelle kredse. Det er et dramatisk sammenbrud for et parti, som i mere end et årti har været bygget op omkring territorial dominans og stærk lokal organisering.

Hvad Magyar vil nu

Magyar bevæger sig hurtigt, fordi han ved, at vinduet kan være kort. Med et superflertal kan han ændre lovgivning og institutioner hurtigt, men jo mere omfattende indgrebene er, desto større bliver også risikoen for modreaktioner, juridiske tvister og administrativt kaos.

Han har blandt andet luftet ideen om at indføre en grænse på to perioder for premierministre, også med tilbagevirkende kraft. Hvis det bliver gennemført, vil det effektivt lukke døren for et Orbán-comeback. Kritikerne vil med rette spørge, om en ny regering dermed begynder at bruge forfatningsmagten lige så aggressivt, som den gamle gjorde. Tilhængerne vil svare, at netop det kræver et hårdt opgør at afvikle et system, der blev bygget til at være svært at ændre.

Det er det centrale dilemma i Budapest lige nu: Hvordan afvikler man et illiberalt magtsystem uden selv at normalisere undtagelsesgreb?

Et udenrigspolitisk kursskifte er på vej

Konsekvenserne rækker langt ud over Ungarn. Et regeringsskifte i Budapest kan hurtigt ændre dynamikken i EU, NATO og forholdet til Ukraine. Orbán har i årevis fungeret som den mest markante interne bremseklods i EU på sanktionspolitik, Ukraine-støtte og retsstatskonflikter med Bruxelles. ^[8]

Magyar har varslet en langt mere proeuropæisk linje og et opgør med russisk indflydelse i Ungarn. Det betyder ikke nødvendigvis fuld tilslutning til alle vestlige ønsker. Han ventes fortsat at afvise udsendelse af tropper eller våben til Ukraine. Men retningen er tydelig: mindre Moskva, mere Bruxelles. ^[9]

Det kan få betydning for frosne EU-midler, budgetforhandlinger og Ungarns rolle i kommende beslutninger om støtte til Ukraine. Samtidig bliver energipolitikken et tidligt testpunkt. Paks 2 og den bredere afhængighed af russisk energi er ikke noget, en ny regering kan løse på få uger, men den politiske prioritering kan ændres hurtigt. ^[10]

Blik fremad

Orbán siger, at han vil blive som leder af Fidesz, hvis partiet genvælger ham. Det kan meget vel ske. Men hans autoritet er brudt. Når et parti går fra næsten total kontrol til 53 mandater, begynder fornyelseskravene hurtigt at blive personlige.

For Magyar starter det svære nu. Valget viste, at Orbáns propagandaapparat ikke var uovervindeligt. Det viste ikke endnu, at Tisza kan regere stabilt, rydde op i staten og genopbygge institutioner uden selv at skabe nye magtproblemer.

Det er derfor, denne historie er større end et dramatisk valgresultat. Ungarn skal nu finde ud af, om et hurtigt opgør med 16 års systemmagt kan blive begyndelsen på et mere normalt demokrati, eller bare starten på en ny og hård kamp om, hvem der kontrollerer staten.