Israel planlægger kraftige angreb mod Hizbollah i Libanon efter påstået overtrædelse af våbenhvilen. Mindst seks døde i seneste angreb, mens våbenhvilen forlænges med tre uger. Konflikten er del af en større optræden mellem USA, Israel og Iran, der har kostet tusinder livet og tvunget millioner til at flygte.
Indledende signal
Hændelse 25. apr. 19.00
70
Israel forbereder kraftige angreb mod Hizbollah i Libanon
Aktuel·25. apr. 19.14
Israel angriber Hizbollah trods mulig våbenhvile
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Israels premierminister Benjamin Netanyahu har lørdag beordret det israelske militær til at gennemføre kraftige angreb mod Hizbollah i Libanon. Meldingen kommer mindre end et døgn efter, at en forlængelse af våbenhvilen blev præsenteret som et muligt pusterum. Det nye er derfor ikke bare flere angreb, men at den påståede forlængelse nu allerede ser ud til at blive testet, eller direkte tømt for indhold.
Ifølge israelske medier sker ordren, efter at Israel har beskyldt Hizbollah for at bryde våbenhvilen. Samtidig oplyser Libanons sundhedsministerium, at seks personer er blevet dræbt i israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Den korte pause blev endnu kortere
Vi beskrev fredag, at den tre uger lange forlængelse stadig manglede bred, officiel bekræftelse og klare håndhævelsesmekanismer. Lørdagens udvikling peger i den hårdeste retning: selv hvis der fandtes en politisk forståelse, har den ikke skabt stabil kontrol på jorden.
Det følger et mønster, der har præget hele forløbet siden midten af april. Aftaler er blevet annonceret oppefra, først af Donald Trump, senere gennem amerikansk faciliterede kontakter, mens virkeligheden ved grænsen har været præget af uklare vilkår, gensidige beskyldninger og fortsatte militære operationer.
Hvorfor Hizbollah gør enhver aftale skrøbelig
Hizbollah er ikke en almindelig milits ved siden af staten. Bevægelsen er både politisk aktør, socialt magtcentrum og en tungt bevæbnet organisation med dybe forbindelser til Iran og langvarig politisk støtte fra Syrien. Den blev opbygget i 1980'erne med hjælp fra Irans Revolutionsgarde og har siden været en central del af Teherans regionale afskrækkelse mod Israel. [1] [2]
Det er præcis derfor, Israels sikkerhedspolitik siden 2006-krigen har kredset om én ting: at forhindre Hizbollah i at opbygge eller genopbygge en stærk militær infrastruktur tæt på grænsen. FN-resolution 1701 skulle dengang skabe en mere stabil orden i Sydlibanon. I praksis blev den aldrig fuldt gennemført. Hizbollah blev ikke afvæbnet, og Libanons stat fik ikke monopol på magtanvendelse i syd. [3] [4]
Når Netanyahu nu vælger at svare med kraftige angreb, er det derfor ikke kun en reaktion på en påstået enkeltstående overtrædelse. Det er et udtryk for den israelske grunddoktrin: at selv begrænsede tegn på Hizbollah-aktivitet skal mødes hurtigt og hårdt, før de udvikler sig til en større trussel.
Civile betaler igen prisen
For Libanon er konsekvenserne allerede velkendte og tunge. Den seneste fase af konflikten har kostet næsten 2.500 liv og drevet over 1 million mennesker på flugt. Infrastrukturen i dele af landet er blevet ødelagt i et omfang, som hjælpeorganisationer beskriver som det værste i årtier. Næsten 500.000 er ifølge internationale vurderinger flygtet videre til Syrien. [5] [6]
FN og UNIFIL står samtidig i en stadig mere farlig position. I slutningen af marts blev to indonesiske fredsbevarere dræbt og to såret i et angreb på en UNIFIL-konvoj i Sydlibanon. Det understreger, at selv de internationale bufferstyrker ikke længere opererer i et miljø, hvor deres tilstedeværelse i sig selv dæmper volden. [7] [8]
Bundlinjen
Netanyahus ordre ændrer ikke konfliktens grundproblem. Israel kan ramme Hizbollah hårdt, men ikke alene skabe en holdbar orden i et Libanon, hvor bevægelsen er dybt indlejret i statens og samfundets magtstruktur. Omvendt kan Libanons regering ikke levere en troværdig våbenhvile, hvis den ikke også gælder den stærkeste væbnede aktør på jorden.
Det, der står tilbage lørdag aften, er derfor mere enkelt end diplomatiets formuleringer: Den forlængede våbenhvile ligner i stigende grad en politisk konstruktion, som fronten ikke anerkender.
Følg med i sagen
Siden vi udgav denne artikel er der kommet nyt i sagen. Du kan læse mere i opdateringen herunder.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Israel angriber Hizbollah trods mulig våbenhvile” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
eller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10