I Libanon kritiseres Israels luftangreb, som dræbte journalist Amal Khalil og fotograf Zeinab Faraj i Tayri, og premierminister Nawaf Salam taler om mulige krigsforbrydelser. Redningsarbejdere blev ifølge myndighederne hindret i at nå frem, mens Israel afviser at have rettet sig mod journalister.
Indledende signal
Hændelse 23. apr. 04.25
68
Libanon anklager Israel for krigsforbrydelser efter journalistdrab i syd
Aktuel·23. apr. 05.28
Libanon anklager Israel for at ramme journalist
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Beskyldningen fra Beirut er alvorlig også efter denne krigs standarder: Libanons regering siger, at en israelsk luftoperation i Sydlibanon onsdag ikke bare dræbte journalisten Amal Khalil, men fortsatte mod hendes skjulested og bagefter hindrede redning.
Ifølge libanesiske myndigheder blev Khalil, der arbejdede for avisen Al-Akhbar, og freelancefotografen Zeinab Faraj først ramt, da et køretøj foran dem blev beskudt i landsbyen Tayri. To mænd blev dræbt. De to journalister søgte derefter ly i et hus, som ifølge sundhedsministeriet også blev ramt kort efter. Khalil blev dræbt, Faraj såret.
Israel afviser, at journalister blev målrettet.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Strid om, hvad der skete efter første angreb
Den mest belastende del af den libanesiske version handler ikke kun om selve luftangrebet, men om det, der fulgte. Sundhedsministeriet siger, at en ambulance fra Libanons Røde Kors blev forhindret i at nå frem, blandt andet med skud og en stungranat mod området. Hvis det holder, er sagen juridisk og politisk tungere end endnu en strid om et omstridt mål. [1]
Premierminister Nawaf Salam kalder hændelsen en krigsforbrydelse og siger, at Libanon vil forfølge sagen internationalt. Det passer ind i en bredere libanesisk linje de seneste uger, hvor regeringen forsøger at dokumentere israelske angreb som brud på både våbenhvileforståelser og krigens grundregler.
IDF siger derimod, at styrkerne identificerede to køretøjer, som havde forladt en militær struktur brugt af Hizbollah. Det ene køretøj skal ifølge den israelske forklaring have nærmet sig israelske soldater på en måde, der udgjorde en umiddelbar trussel efter at have krydset en "forward defence line". Derfor blev køretøjet og strukturen slået ud. Militæret siger også, at det ikke målretter journalister og forsøger at begrænse skade mod dem.
Hvor stærk er anklagen folkeretligt?
Under krigens regler er journalister som udgangspunkt civile, så længe de ikke deltager direkte i kamphandlinger. Ambulancer og medicinsk personel har en endnu stærkere beskyttelse. For at et angreb kan være lovligt, skal målet være militært, og angrebet skal overholde krav om proportionalitet og forsigtighed. [2] [3]
Derfor er to spørgsmål afgørende. Var der et legitimt militært mål i de ramte køretøjer eller bygninger? Og vidste eller burde angriberen have vidst, at sårede civile og redningsfolk befandt sig på stedet?
Netop påstanden om et opfølgende angreb mod et hus, hvor de sårede havde søgt ly, vil få særlig opmærksomhed. Det samme gælder beskyldningen om, at redningsfolk blev holdt væk.
En historie med belastende fortilfælde
Sagen lander ikke i et tomrum. Menneskerettighedsorganisationer dokumenterede allerede under krigen i 2006 et mønster af israelske angreb i Sydlibanon med meget høje civile tab og flere tilfælde af såkaldte return strikes mod folk, der forsøgte at redde sårede eller hente døde. Human Rights Watch beskrev dengang angreb med begrænset synlig militær gevinst og stor skade på civile. [4] [5]
Mere nyligt har FN-eksperter i april i år kaldt Israels store bombardementer i Libanon for ulovlige og sat spørgsmålstegn ved den israelske begrundelse om selvforsvar. De pegede samtidig på drab på sundhedsarbejdere og journalister som del af et bredere mønster, hvor beskyttelsen af civile og humanitær adgang er brudt sammen. [6]
Det beviser ikke i sig selv, hvad der skete i Tayri. Men det gør den israelske forklaring vanskeligere at skille fra en længere historik, som allerede er stærkt omstridt internationalt.
Hvad der nu bliver afgørende
Hvis sagen skal løftes ud over endnu en runde gensidige anklager, kræver det uafhængig dokumentation: satellitbilleder, geolokaliserede videoer, rester af ammunition, kommunikation om ambulanceadgang og vidneforklaringer, der kan tidsfæste de to angreb.
For Israel er risikoen klar. Hvis der opstår troværdig dokumentation for, at journalister og redningsfolk blev ramt eller afskåret bevidst, bliver det endnu sværere at forsvare operationerne i Libanon som præcise og nødvendige.
For Libanon er sagen også større end ét drab. Den handler om, hvorvidt den nuværende krigsførelse i syd i praksis gør pressearbejde og redningstjeneste til mål i sig selv. Det er en anklage, der går langt videre end endnu en grænseepisode.
Nævnte virksomheder
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Libanon anklager Israel for at ramme journalist” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
eller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10