Norge må dæmpe sexede bevægelser i Eurovision

Norges Eurovision-bidrag er blevet bedt om at skrue ned for de seksuelle bevægelser på scenen, efter at EBU har givet landet en officiel advarsel under prøverne i Wien. Ifølge den norske delegation handler det konkret om berøring af skridtet og såkaldte jockey-bevægelser, som arrangørerne ikke mener passer ind i showets rammer.

Placering af Eurovision-prøverne i Wien, Østrig

Maps

EBU går efter helhedsindtryk, ikke detaljerede forbudslister

Det giver EBU fleksibilitet, men åbner også for gråzoner. Jonas Lovv peger selv på, at andre lande efter hans vurdering har mere seksualiserede udtryk. Netop den type sammenligning dukker ofte op, når delegationshold bliver bedt om ændringer: Hvor går grænsen, og bliver den håndhævet ens?

Eurovision er blevet strammere styret

I de senere år har EBU generelt vist større vilje til at gribe ind, ikke kun i sceneshows, men også i alt omkring konkurrencen. Tidligere på året strammede organisationen reglerne for kampagner og stemmepåvirkning efter massiv kritik af promovering uden for selve showet. Det understreger en bredere linje: Eurovision vil være spektakel, men under tæt kontrol. ^[3][4]

Det passer med konkurrencens udvikling. Forskning i Eurovision peger på, at reglerne netop bruges til at holde et nogenlunde lige spillefelt, mens landene hele tiden tester grænserne for opmærksomhed, identitet og branding. Med et publikum på omkring 160 millioner seere er det ikke bare en musikkonkurrence, men et ekstremt følsomt tv-produkt. ^[5][6]

Ikke kun Norge har fået en advarsel

Norge er heller ikke alene om at blive korrigeret i årets konkurrence. Israel har fået en officiel advarsel for at bryde reglerne om promovering, efter at landets deltager opfordrede seerne til at afgive maksimalt antal stemmer. Den sag handler om noget andet end koreografi, men peger i samme retning: EBU vil styre både det, der sker på scenen, og det, der sker udenom. ^[3]

For NRK er konsekvensen foreløbig begrænset. Der er ingen tegn på økonomiske eller sportslige sanktioner, så længe showet bliver tilpasset. Sagen er derfor først og fremmest et reputationsspørgsmål og endnu et eksempel på, at Eurovision stadig sælger frihed og vildskab, men kun inden for meget nøje afstukne rammer.

Blik fremad

Det nye spørgsmål er ikke, om Norge ændrer nummeret, det gør de. Det interessante er, om EBU kan forklare sine grænser tydeligere næste gang. Når vurderingen af det "for sexede" beror på smag, timing og tv-format, bliver diskussionen om fairness uundgåelig. Det er præcis dér, Eurovision igen viser, hvad konkurrencen egentlig er: et show om musik, ja, men også om kontrol.