I Nigeria har et militært luftangreb mod et marked kostet mange civile livet. Ifølge Amnesty International Nigeria drejer det sig om mindst 100 døde, mens lokale kilder taler om et lavere tal. Øjenvidner siger, at kvinder og børn er among ofrene, og myndighederne lover undersøgelse.
Indledende signal
Hændelse 11. maj 18.31
70
Luftangreb mod marked i Nigeria kræver mange civile liv
Aktuel·11. maj 18.46
Nigeria under kritik efter luftangreb på marked
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Lokale kilder, Amnesty International og nigerianske myndigheder giver meget forskellige billeder af søndagens luftangreb mod et marked i Nigeria. Men på tværs af de modstridende forklaringer står ét punkt fast: endnu en militæroperation er endt med meldinger om et stort antal dræbte civile. [1]
Ifølge lokale kilder til AFP blev over 70 mennesker dræbt, mens Amnesty Internationals Nigeria-afdeling siger, at mindst 100 civile mistede livet. Øjenvidner beskriver, at mange af de dræbte var kvinder og børn. Det nigerianske militær afviser ikke selve angrebet, men fastholder, at målet var "terroristledere og -kommandører" fra regionen. [2]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Et velkendt nigeriansk mønster
Det nye i sagen er ikke kun dødstallet, men hvor hurtigt hændelsen ligner tidligere nigerianske luftangreb, hvor militæret først har beskrevet operationer som præcise og efterretningsbaserede, mens lokale samfund og menneskerettighedsgrupper bagefter har dokumenteret omfattende civile tab.
Det så man igen i april, da et marked i landsbyen Jilli nær grænsen mellem Yobe og Borno blev ramt under en operation mod jihadister. Også dér lød militærets forklaring, at målet var militante. Også dér sagde Amnesty, at over 100 civile blev dræbt, og lokale kilder pegede på et endnu højere tal. [3]
Mandag afviste forsvarsledelsen desuden meldinger om civile døde efter andre luftangreb i Niger-statens Shiroro-distrikt. Her hævdede militæret, at angrebene alene ramte banditlejre og dræbte mindst 70 mistænkte. Samtidig oplyste man, at interne enheder skulle undersøge beskyldningerne om civile ofre. Det er præcis den type dobbeltkommunikation, som nu går igen: benægtelse eller nedtoning først, undersøgelse bagefter. [4]
Amnesty: Militæret kalder for ofte civile for terrorister
Amnesty har i en række sager anklaget nigerianske styrker for systematisk at afvise eller omdefinere civile tab. Organisationens Nigeria-direktør, Isa Sanusi, sagde efter april-angrebet, at overlevendes forklaringer og hospitalsdata pegede klart på civile døde, og at militæret alt for ofte rubricerer ofre som banditter eller militante. [5]
Det rammer kernen i troværdighedsproblemet. Når et marked bliver ramt, og døde kvinder og børn hurtigt nævnes af øjenvidner, er det ikke længere nok for myndighederne blot at henvise til efterretninger og operative mål.
Konflikten er todelt, men civil risikoen er den samme
Nigeria fører i praksis to forskellige krige på én gang. I nordøst kæmper staten mod jihadistiske grupper som Boko Haram og ISWAP. I nordvest og i dele af det centrale Nigeria gennemfører militæret luftoperationer mod banditgrupper og væbnede netværk. Forskellige fjender, samme problem: luftmagt bruges i områder, hvor civile, handel og bevæbnede grupper ofte er filtret tæt sammen.
Det gør markeder, landsbyer og transportruter særligt farlige steder. Militært kan de opfattes som samlingspunkter for militante. I praksis er de også steder, hvor civile handler, rejser og forsøger at overleve i en krigsøkonomi.
Humanitære konsekvenser kan blive store
Et angreb som dette kommer på et tidspunkt, hvor Nigerias humanitære situation allerede er ekstremt presset. Millioner er fordrevet internt, og hundredtusinder er flygtet til Tchad, Niger og Cameroun. I det nordøstlige Nigeria har næsten seks millioner mennesker behov for humanitær hjælp, og mere end 27 millioner vurderes nationalt at stå i fødevarekrise eller værre. [6]
Når et marked rammes, handler det derfor ikke kun om de døde. Det kan også lukke en lokal forsyningslinje, skræmme nødhjælpsaktører væk og udløse ny fordrivelse. I områder med i forvejen svag adgang til mad, medicin og rent vand bliver ét luftangreb hurtigt mere end en enkelt hændelse. Det bliver et nyt chok i et system, der allerede er tæt på bristepunktet.
Hvad kan der ske nu?
Formelt vil presset nu samle sig om en uafhængig undersøgelse. Det er præcis det, Amnesty kræver. Nigeria har interne mekanismer til at undersøge civile skader, men menneskerettighedsgrupper har i årevis kritiseret dem for manglende gennemsigtighed og for sjældent at føre til ansvar eller erstatning. [7]
Regionalt kan sagen også få vægt, fordi nye civile tab i konfliktzoner øger presset på nabolande, der allerede huser store grupper af nigerianske flygtninge. Internationalt vil FN's humanitære system og vestlige donorer sandsynligvis se sagen som endnu et tegn på, at beskyttelsen af civile halter alvorligt.
Bundlinjen
Det afgørende spørgsmål er ikke kun, hvor mange der præcist blev dræbt søndag. Det er, om Nigeria igen står med et luftangreb, hvor staten siger terrorbekæmpelse, mens vidner, hospitaler og menneskerettighedsgrupper siger massedrab på civile.
Hvis det mønster gentager sig, er problemet større end denne ene operation. Så handler det om et militært værktøj, som igen og igen rammer dem, det officielt skulle beskytte.
Nævnte personer
Nævnte virksomheder
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Nigeria under kritik efter luftangreb på marked” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10