UdlandPolitikNationalt

USA forhandler om nye baser i Grønland

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den12. maj 2026
Læsningstid5 minutter
Trump, Lars Løkke Rasmussen, Vivian Motzfeldt, JD Vance, and Marco Rubio negotiate over a Greenland map with military base models on an Arctic coast.

Del artikel

Washington og København forhandler i al diskretion om at udvide USA's militære fodaftryk i Grønland. Ifølge flere kilder drejer samtalerne sig om op til tre nye amerikanske baser i den sydlige del af øen. Det ville være den største ændring i den amerikanske tilstedeværelse siden Den Kolde Krig. [1]

Det nye i sagen er ikke, at USA vil mere i Arktis. Det har været åbenlyst længe. Det nye er, at forløbet ser ud til at være rykket fra politisk støj og trusler til konkret forhandling, og at Danmark igen synes villig til at diskutere flere amerikanske anlæg, så længe det sker inden for en formel aftale.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Fra Trump-retorik til praktiske forhandlinger

Baggrunden er en diplomatisk krise, som USA selv var med til at udløse. Donald Trump sagde i januar, at USA burde eje Grønland for at forhindre Rusland eller Kina i at få fodfæste, og han antydede, at det kunne ske på den lette eller den hårde måde. Det blev blankt afvist i både Nuuk og København. [2]
Nuuk som Grønlands hovedstad og et nærliggende referencepunkt i diskussionen om potentielle amerikanske baser i Grønland
Nuuk som Grønlands hovedstad og et nærliggende referencepunkt i diskussionen om potentielle amerikanske baser i Grønland
Maps

Alligevel er der siden blevet arbejdet videre i et smallere og mere teknisk spor. Amerikanske og danske embedsmænd har ifølge oplysningerne holdt regelmæssige møder i de seneste måneder. Hvide Hus bekræfter, at der er samtaler på højt niveau, men uden at gå ind i detaljerne. Det danske udenrigsministerium siger tilsvarende, at der er et igangværende diplomatisk spor.

Det passer med den linje, der allerede tegnede sig efter et møde i januar 2026 mellem blandt andre Lars Løkke Rasmussen, Grønlands udenrigsansvarlige Vivian Motzfeldt, vicepræsident JD Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Dengang blev mødet beskrevet som kontant, men konstruktivt. Pointen var klar: USA's sprog havde skabt skade, men sikkerhedssamarbejdet var ikke brudt sammen.

Det juridiske grundlag findes allerede

USA behøver ikke opfinde en ny adgang til Grønland fra bunden. Den hviler på en langvarig aftalestruktur mellem Danmark og USA.

Grønland er en selvstyrende del af rigsfællesskabet. Danmark håndterer forsvar og de fleste udenrigspolitiske spørgsmål, mens Grønland styrer en stor del af de interne anliggender. Selvstyreloven fra 2009 anerkender samtidig grønlændernes ret til selvbestemmelse og opstiller en forhandlet vej mod eventuel uafhængighed. [3]
Det militære fundament går tilbage til forsvarsaftalen om Grønland fra 1951, senere justeret i 2004. Da Danmark blev medlem af Nato i 1949, kom Grønland med ind under alliancens sikkerhedsarkitektur. Under Den Kolde Krig havde USA mere end 10.000 soldater og 17 installationer i Grønland. I dag er Pituffik Space Base, det tidligere Thule Air Base, den eneste tilbageværende amerikanske base. [4] [5]
Den base er langt fra symbolsk. Pituffik er central for amerikansk missilvarsel, missilforsvar og overvågning i rummet. Det er netop derfor, Grønland fortsat har en strategisk vægt, som rækker langt ud over befolkningstallet på omkring 57.000. [6]

Hvorfor USA vil sydpå

Ifølge oplysningerne ønsker USA især nye anlæg i Sydgrønland, blandt andet ved Narsarsuaq, hvor der allerede findes infrastruktur fra en tidligere amerikansk base og en lufthavn. Det er militært logisk. Eksisterende havne og landingsbaner gør det billigere og hurtigere at opgradere end at bygge helt nyt. [1]

Formålet skal især være overvågning af russisk og kinesisk aktivitet i Nordatlanten, især i området mellem Grønland, Island og Storbritannien, den såkaldte GIUK-gap. Det farvand har igen fået høj prioritet i vestlig forsvarsplanlægning, fordi det er en nøglekorridor for ubåde, flådefartøjer og overvågning mellem Arktis og Atlanterhavet.

Det siger også noget om, hvad der har ændret sig fra 2024 til 2026. Krigen i Europa, voksende stormagtskonkurrence i Arktis og øget fokus på søveje, satellitovervågning og missilforsvar har gjort Grønland mere central i amerikansk planlægning. Samtidig er Danmarks egen forsvarsdebat rykket. København har i stigende grad måttet balancere mellem loyalitet over for USA og et stærkere ønske om europæisk strategisk tyngde.

Den følsomme detalje: amerikansk suverænt territorium

Det mest opsigtsvækkende element i oplysningerne er, at amerikanske embedsmænd angiveligt har luftet en model, hvor nye baser formelt skulle udpeges som amerikansk suverænt territorium.
Netop det vil være politisk eksplosivt. Ikke kun i Grønland, men også i Danmark. Forhandlinger om adgang, drift og udbygning er én ting. Afståelse af suverænitet er noget helt andet, og det vil ramme direkte ind i både rigsfællesskabets forfatningsmæssige balance og Grønlands krav på selvbestemmelse. [7]

Der er heller intet, som tyder på, at Danmark eller Grønland offentligt er klar til at gå så langt. Tværtimod har begge regeringer igen og igen fastholdt, at Grønland ikke er til salg, og at øens fremtid afgøres af grønlænderne selv.

Hvad Grønland risikerer at få, og miste

En udvidet amerikansk tilstedeværelse vil kunne give lokal beskæftigelse, opgraderet infrastruktur og flere investeringer omkring lufthavne, havne og forsyning. Det er den klassiske sikkerhedspolitiske handel.

Men det er ikke en omkostningsfri handel. Grønland er i forvejen præget af en skarp debat om råstoffer, miljø og politisk kontrol over udviklingen. Nye militære anlæg vil rejse spørgsmål om naturindgreb, forurening, affaldshåndtering, støj, beredskab og adgang til lokale områder. I et samfund, hvor næsten ni ud af ti indbyggere er Kalaallit Inuit, kan spørgsmålet ikke reduceres til geostrategi alene. [8]

Kernen er, om grønlandske myndigheder og lokalsamfund faktisk får reel indflydelse, eller om beslutninger igen træffes hen over hovedet på dem. Den historiske erfaring gør det spørgsmål tungere i Grønland end i de fleste andre Nato-områder.

Det store billede

Forhandlingerne viser, at USA ikke har opgivet ambitionen om et stærkere militært greb om Grønland. Men de viser også noget andet: at Danmark trods den hårde retorik stadig ser amerikansk tilstedeværelse som en del af løsningen, ikke kun som et problem.

Det afgørende bliver derfor ikke kun, om der kommer tre nye baser, to eller ingen. Det afgørende bliver, på hvilke vilkår de kommer, hvem der bestemmer, og om Grønland denne gang får mere end en birolle i en aftale om sit eget territorium.

Snak om artiklen med andre

Diskuter “USA forhandler om nye baser i Grønland med Danmark” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag i diskussionen på
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10