I Danmark står Grønland i fokus, mens nyvalgte grønlandske politikere presser på for en hurtig regeringsdannelse i kølvandet på USA's trusler. Forhandlingerne med Venstre fortsætter, og Grønland signalerer en foretrukken retning, men vil samarbejde med den kommende regeringsleder.
Indledende signal
Hændelse 12. maj 06.03
60
Grønlandske nyvalgte presser på ny regering i Danmark i skyggen af USA-trusler
Aktuel·12. maj 06.10
Grønland presser på for ny regering i Danmark
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Grønlands nye folketingsmedlemmer lægger ikke skjul på frustrationen: Danmark mangler stadig en ny regering, mens presset udefra vokser. Det er ikke bare et spørgsmål om almindelig regeringsmatematik i København. Set fra Nuuk handler det om, hvem der skal håndtere en sikkerhedspolitisk situation, hvor Grønland igen er rykket helt frem i stormagtspolitikken.
Naaja Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit, der mandag deltog i de indledende sonderinger med Venstre, siger åbent, at der fra grønlandsk side er utålmodighed. Hendes pointe er enkel: både den akutte relation til USA og det daglige samarbejde i rigsfællesskabet kræver en regering med mandat til at træffe beslutninger.
Relateret artikel:
USA forhandler om nye baser i Grønland
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Grønland vil have en modpart med mandat
Det er det nye i sagen. I vores tidligere dækning handlede det om de konkrete amerikansk-danske drøftelser om flere militære anlæg i Grønland. Nu er fokus flyttet til det politiske tomrum i Danmark, som gør det sværere at reagere hurtigt. [1]
Grønland har efter selvstyreloven fra 2009 omfattende kontrol over egne indre anliggender, mens Danmark fortsat styrer forsvar, sikkerhedspolitik og store dele af udenrigsområdet. Netop derfor er en dansk regeringskrise mere end et dansk problem. Når presset kommer fra Washington, er det København, der formelt sidder med nøglerne til de hårde sikkerhedspolitiske beslutninger, men det er Grønland, der lever med konsekvenserne på jorden. [2] [3]
Selvstyreloven anerkender samtidig grønlænderne som et folk med ret til selvbestemmelse. Det gør hele balancen følsom: Danmark kan ikke bare behandle Grønland som et strategisk territorium, men Grønland kan heller ikke alene forhandle forsvarspolitik uden om staten. [4]
To grønlandske stemmer, samme utålmodighed
Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq sender samme signal som Nathanielsen: tiden er blevet en faktor. Han vil ikke sige, om han vil pege på en blå regering, men understreger, at verden banker på, og at Grønland står i frontlinjen.
Her er der en vigtig politisk nuance. Både IA og Naleraq går ind for grønlandsk selvstændighed, men de gør det med forskellig vægt. IA har traditionelt koblet selvstændighed til social kontrol, ressourcekontrol og mindre dansk indflydelse på grønlandske prioriteringer. Naleraq har ofte haft en skarpere retorik mod København og profileret sig på en mere direkte kurs mod løsrivelse. Når begge partier nu efterlyser hurtig dansk afklaring, siger det noget om alvoren. [5]
Det betyder ikke, at de ønsker det samme i dansk politik. Nathanielsen hælder mod rød blok, mens Høegh-Dam holder kortene tættere til kroppen. Men deres fælles budskab er klart: Grønland har brug for en fungerende dansk regering, uanset farve.
De nordatlantiske mandater er mindre afgørende, men sagen er større end mandatspillet
I 2022 kunne de nordatlantiske mandater blive tungen på vægtskålen. Denne gang er deres formelle betydning i regeringsdannelsen mindre, som både Sjúrður Skaale og Anna Falkenberg peger på. Der er ikke samme situation, hvor mandat nummer 90 afgør alt.
Men politisk fylder Grønland mere, ikke mindre.
Det skyldes, at øen er blevet centrum for flere parallelle interesser: amerikanske ønsker om øget militær tilstedeværelse, dansk behov for at holde rigsfællesskabet samlet, og grønlandske ambitioner om større kontrol over egen fremtid. Den kombination gør, at selv mandater uden afgørende aritmetisk vægt kan få stor strategisk betydning. [6]
Hvorfor hastværket er reelt
En hurtig dansk regeringsdannelse vil ikke i sig selv løse konflikten med USA eller de underliggende spændinger om Grønlands status. Men den vil give tre ting, som mangler lige nu: en klar forhandlingspartner for Nuuk, et mandat til at håndtere amerikanske sikkerhedskrav og en mere stabil ramme omkring kommende beslutninger om baser, infrastruktur og mulig råstofudvikling.
Det er især vigtigt, fordi de næste skridt næppe kun bliver militære. Når sikkerhedspolitikken rykker tættere på Grønland, følger der næsten altid økonomiske spørgsmål med: investeringer, lokale arbejdspladser, naturhensyn, adgang til arealer og spørgsmålet om, hvem der i praksis bestemmer udviklingens retning.
Blik fremad
Naaja Nathanielsens utålmodighed handler derfor om mere end tempo i Christiansborg. Den handler om styring. Hvis Danmark hurtigt får en regering, kan rigsfællesskabet i det mindste møde presset udefra med en samlet politisk ledelse. Hvis ikke, vokser risikoen for, at beslutninger om Grønlands fremtid igen bliver skubbet frem af andre end grønlænderne selv.
Nævnte personer
Naaja Nathanielsen
Grønlandsk politiker fra Inuit Ataqatigiit, tidligere minister for erhverv og mineralressourcer og langvarig medlem af Inatsisartut.
Qarsoq Høegh-Dam
Grønlandsk politiker for Naleraq, første Naleraq i Folketinget (2026) og fortaler for grønlandsk selvstændighed.
Sjúrður Skaale
Færøsk politiker, komiker og tidligere journalist; én af de to færøske medlemmer i Folketinget for Javnaðarflokkurin.
Anna Falkenberg
Færøsk politiker og Folketing-medlem for Union Party siden 2022.
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Grønland presser på for ny regering i Danmark nu” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
eller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10