Kinas præsident Xi Jinping planlægger et besøg i USA i efteråret, hvilket kan ændre balancen i de kinesisk-amerikanske relationer og påvirke globale markeder og sikkerhedsspørgsmål.
Xi Jinping ventes at rejse til USA til efteråret, kort efter Donald Trumps besøg i Beijing i denne uge. Timingen er ikke tilfældig. Den peger på, at begge sider forsøger at holde liv i en skrøbelig afspænding, selv om de grundlæggende konflikter stadig er uløste.
Washington, D.C., USA – Xi's kommende besøg i USA i efteråret
Besøget følger efter et topmøde i Kina, som gav mange billeder, men få konkrete gennembrud. Derfor er det nye ikke, at Washington og Beijing taler sammen. Det nye er, at de nu løfter dialogen videre til næste scene, i USA, i stedet for at lade den dø ud i de sædvanlige gensidige beskyldninger. [1]
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Et besøg med lav tillid og høj indsats
Et møde på amerikansk jord vil finde sted i en relation, hvor handel, teknologi og sikkerhed er filtret helt sammen. USA har fastholdt eksportkontrol på avancerede chips og andet kritisk udstyr, mens Kina på sin side har brugt sjældne jordarter og andre industrielle nøgleinput som strategisk pressionsmiddel. [1] Begge lande har stærke økonomiske grunde til at undgå et nyt chok, men endnu stærkere sikkerhedspolitiske grunde til ikke at give meget væk.
Det gør efterårets besøg vigtigt, men også smalt i sit realistiske ambitionsniveau. Der er mere, der taler for krisestyring end for et egentligt gennembrud.
Taiwan bliver den svære test
Trump har selv sagt, at han og Xi har talt meget om Taiwan. Netop derfor bliver øen sandsynligvis den mest følsomme del af et kommende USA-besøg. Kinesiske militærøvelser omkring Taiwan er blevet hyppigere de seneste år, mens USA fortsat balancerer mellem afskrækkelse, våbensalg og strategisk tvetydighed. [1]
Hvis der skal komme noget brugbart ud af besøget, vil det sandsynligvis være mere beskedne resultater: forlængelse af handelsvåbenhvilen, nye kontaktkanaler og måske aftaler om at dæmpe risikoen for fejlberegninger mellem militære styrker. [1]
Blik fremad
Efterårets møde bliver derfor mindre et forsoningsbesøg og mere en stresstest af, om verdens to største økonomier stadig kan styre rivaliseringen uden at miste kontrollen. Det er i sig selv en lav ambition. Men lige nu er det også den mest realistiske.
Følg med i sagen
Siden vi udgav denne artikel er der kommet nyt i sagen. Du kan læse mere i opdateringen herunder.
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.