Arktisk middeltemperatur er den gennemsnitlige temperatur i Arktis målt over en bestemt periode, for eksempel en dag, en måned eller et år. Begrebet bruges til at beskrive, hvordan klimaet udvikler sig i Jordens nordligste områder. Hvilket område man præcist mener med Arktis, kan variere, men det dækker ofte området nord for Polarcirklen eller andre videnskabelige afgrænsninger af den arktiske klimazone.
Hvordan måles den?
Middeltemperaturen beregnes ved at samle temperaturmålinger fra vejrstationer, satellitter, bøjer og klimamodeller. Derefter udregnes et gennemsnit for det valgte område og tidsrum. Når forskere taler om arktisk middeltemperatur, ser de ofte på udviklingen over mange år for at finde mønstre, ikke kun på enkelte varme eller kolde dage.
Det er vigtigt, fordi Arktis ikke opvarmes ens overalt. Kystområder, havis, Grønland og landområder kan udvikle sig forskelligt. Derfor afhænger tallet også af, hvordan området afgrænses, og hvilke data der indgår. Nogle opgørelser ser eksempelvis på området nord for 80 grader nord, mens andre bruger hele området nord for Polarcirklen.
Hvorfor er den vigtig?
Arktisk middeltemperatur er et centralt mål i klimaforskningen, fordi Arktis opvarmes hurtigere end mange andre dele af verden. Når middeltemperaturen stiger, påvirker det havis, gletsjere, permafrost, økosystemer og levevilkår for mennesker i regionen. Mindre havis kan også ændre, hvor meget sollys der reflekteres tilbage fra Jordens overflade, og det kan forstærke opvarmningen yderligere.
I nyhedsdækning bruges begrebet ofte som indikator for, hvor hurtigt klimaet ændrer sig i nord. Det gør arktisk middeltemperatur vigtig i aktuelle debatter om global opvarmning, ekstreme vejrhændelser, geopolitik og fremtidige konsekvenser for både Arktis og resten af verden.