Artilleriild er beskydning med artilleri, altså tunge våbensystemer som kanoner, haubitser og i nogle tilfælde raketartilleri, der kan ramme mål på lang afstand. Begrebet bruges især om den ild, som militære enheder åbner mod fjendtlige positioner, infrastruktur eller troppeansamlinger under krig og væbnede konflikter. I modsætning til håndvåben og maskingeværer virker artilleriild ofte over mange kilometer og med stor sprængkraft.
Hvad dækker begrebet over?
Artilleriild kan være rettet mod mange typer mål. Det kan være skyttegrave, bygninger, forsyningslinjer eller militære køretøjer. I praksis bruges artilleri både til at svække en modstander før et angreb og til at forhindre fjenden i at rykke frem. I militært sprog taler man ofte om indirekte ild, fordi skytset rammer mål, som mandskabet ikke nødvendigvis kan se direkte, men som findes ved hjælp af kort, radar, droner eller observatører.
Artilleriild kan affyres som enkelte skud eller som længere bombardementer. Virkningen afhænger af ammunitionstype, præcision og terræn. Selv når målet er militært, kan artilleriild få alvorlige følger for civile områder, fordi eksplosioner og splinter kan ramme bredt. Derfor omtales artilleriild ofte i nyhedsartikler om frontlinjer, belejringer og angreb på byer.
Derfor nævnes artilleriild ofte i nyhederne
Når medier rapporterer om artilleriild, er det som regel for at beskrive kampenes intensitet og afstand. Hvis en by eller en front udsættes for vedvarende artilleriild, kan det være tegn på, at konflikten er gået ind i en mere opslidende fase, hvor parterne forsøger at nedbryde hinandens stillinger over tid.
Begrebet er vigtigt at forstå, fordi artilleri stadig spiller en central rolle i moderne krig, selv i en tid med droner og præcisionsvåben. I aktuelle internationale konflikter er artilleriild ofte med til at afgøre både den militære udvikling og de humanitære konsekvenser.