Et artilleriangreb er et militært angreb, hvor våben som kanoner, haubitser eller raketartilleri bruges til at ramme mål på afstand. Formålet kan være at svække fjendens stillinger, ødelægge materiel eller lægge pres på et område før en fremrykning. Fordi artilleri virker over lange afstande og rammer med stor sprængkraft, kan sådanne angreb få meget alvorlige følger, især i tætbefolkede områder.
Hvad kendetegner et artilleriangreb?
Artilleri adskiller sig fra for eksempel luftangreb og håndvåben ved, at beskydningen normalt sker indirekte. Det betyder, at den enhed, der affyrer granaterne, ofte befinder sig langt fra målet og skyder ud fra koordinater snarere end direkte sigte. Et artilleriangreb kan være kort og målrettet mod en enkelt position, eller det kan bestå af længerevarende bombardementer mod et bredere område.
I moderne krig bruges artilleri både mod militære mål, som skyttegrave, kommandoposter og forsyningslinjer, og desværre også i situationer, hvor civile områder bliver ramt. Når granater slår ned i byer, kan det føre til omfattende skader på boliger, hospitaler, energianlæg og anden infrastruktur. Derfor forbindes artilleriangreb ofte med stor humanitær risiko.
Konsekvenser for civile og folkeret
Artilleriangreb spiller en central rolle i mange væbnede konflikter, blandt andet fordi de kan ændre magtbalancen på slagmarken hurtigt. Men netop deres rækkevidde og ødelæggelseskraft gør dem også kontroversielle. Efter krigens regler skal parter i en konflikt skelne mellem militære mål og civile. Angreb, der er vilkårlige eller ude af proportion med det militære formål, kan være i strid med folkeretten.
I nyhedsdækning bruges ordet ofte, når et område er blevet beskudt med granater fra artilleri. For læsere er det vigtigt at forstå begrebet, fordi det siger noget om angrebets karakter, intensitet og sandsynlige konsekvenser. I aktuelle konflikter er artilleriangreb et nøglebegreb, fordi de ofte rammer både frontlinjer og civile samfund langt fra selve kampene.