bundtrawl - Ordbog | Tiderne.dk

Bundtrawl er både navnet på et fiskeredskab og på den fiskemetode, hvor et tungt net slæbes hen over havbunden. Metoden bruges til at fange arter, der lever på eller tæt ved bunden, for eksempel torsk, rødspætter, jomfruhummere og visse skaldyr. Nettet trækkes typisk efter et fartøj og holdes åbent af særlige trawldøre eller rammer, så det kan samle dyr op fra havbunden eller lige over den.

Hvordan bundtrawl fungerer

Et bundtrawl er ofte kegle- eller tragtformet og ender i en pose, hvor fangsten samles. Når fartøjet bevæger sig fremad, trækkes nettet hen over bunden. Nogle typer er designet til bløde bundområder som sand og mudder, mens andre bruges i mere ujævnt terræn. Formålet er at indfange større mængder bundlevende fisk og skaldyr på én gang.

Metoden adskiller sig fra pelagisk trawl, som fisker oppe i vandsøjlen efter arter som sild og makrel. Ved bundtrawl er kontakten med havbunden central, og det er netop denne kontakt, der gør metoden effektiv, men også omdiskuteret.

Fordele og kritik

Bundtrawl er udbredt i erhvervsfiskeri, fordi det kan være en effektiv måde at skaffe store fangster på. For mange kystsamfund og fiskerier har metoden derfor stor økonomisk betydning. Samtidig kritiseres bundtrawl for at kunne skade havbundens natur. Når tunge redskaber slæbes hen over bunden, kan de forstyrre levesteder, ødelægge koraller og svampe og hvirvle sediment op.

Et andet kritikpunkt er bifangst, altså at andre arter end dem, man ønsker at fange, også ender i nettet. Derfor er bundtrawl ofte genstand for politiske diskussioner om havmiljø, beskyttede områder og bæredygtigt fiskeri.

Hvorfor begrebet er vigtigt

Bundtrawl er et nøglebegreb i debatten om balancen mellem fødevareproduktion og naturbeskyttelse i havet. Det betyder noget i aktuelle nyheder, fordi regler for fiskeri, klima, biodiversitet og beskyttelse af marine områder ofte hænger tæt sammen med brugen af bundtrawl.