Civilbefolkning er den del af befolkningen, som ikke er medlemmer af militæret eller andre væbnede styrker. Begrebet bruges især om mennesker, der befinder sig i et område præget af krig, besættelse eller væbnet konflikt. Det kan for eksempel være familier, børn, ældre, sundhedspersonale, lærere og andre almindelige borgere, som ikke deltager i kampene.
Hvad betyder begrebet?
I folkeretten, især den internationale humanitære ret, skelner man mellem kombattanter og civile. Kombattanter er personer, der lovligt kan deltage i krigshandlinger, mens civile som udgangspunkt ikke må angribes. Civilbefolkningen omfatter altså alle dem, der ikke er en del af de væbnede styrker eller organiserede væbnede grupper.
Skellet er vigtigt, fordi civile har en særlig beskyttelse under krig. Angreb må ikke rettes mod civilbefolkningen som helhed, og parter i en konflikt skal forsøge at skåne civile mest muligt. Hvis civile bevidst angribes, kan det være et brud på krigens love og i alvorlige tilfælde en krigsforbrydelse.
Hvor bruges ordet i praksis?
I nyhedsartikler bruges ordet ofte, når medier beskriver konsekvenserne af kampe, bombardementer, belejringer eller tvangsfordrivelser. Når der for eksempel rapporteres om sårede eller dræbte blandt civilbefolkningen, handler det om mennesker, der ikke deltager i kampene, men som alligevel bliver ramt af konflikten.
Begrebet bruges også i debat om humanitær hjælp, evakueringer, beskyttelseszoner og flygtningestrømme. Her er fokus ofte på, hvordan stater, hære og internationale organisationer skal beskytte civile mod sult, vold og ødelæggelser.
Derfor er det vigtigt
At forstå, hvad civilbefolkning betyder, er centralt for at kunne følge dækningen af krige og internationale konflikter. Begrebet siger noget om, hvem der skal beskyttes, og hvorfor civile tab får stor politisk og menneskelig betydning i aktuelle nyheder.