CO2-fangst - Ordbog | Tiderne.dk

CO2-fangst er en samlet betegnelse for teknologier, der opsamler kuldioxid, CO2, fra for eksempel fabrikker, kraftværker eller andre industrielle processer, før gassen udledes til atmosfæren. Formålet er at mindske menneskeskabte drivhusgasudledninger og dermed begrænse klimaforandringer. CO2-fangst indgår ofte i større systemer, hvor den opsamlede gas enten lagres permanent i undergrunden eller bruges i andre processer.

Hvordan fungerer CO2-fangst?

I praksis sker CO2-fangst ved, at kuldioxid skilles fra andre gasser i røggas eller procesgas. Det kan blandt andet ske med kemiske opløsninger, membraner eller andre filtre, som er udviklet til at binde eller sortere CO2 fra. Når gassen er fanget, bliver den typisk komprimeret og transporteret videre, ofte via rør eller skib, til et sted, hvor den kan lagres sikkert.

Teknologien bruges især i sektorer, hvor det er svært at reducere udledninger på andre måder, som cementproduktion, stålindustri, affaldsforbrænding og raffinering. I nogle tilfælde taler man også om at fange biogen CO2, altså kuldioxid fra biomasse, som kan spille en særlig rolle i klimaregnskabet.

Lagring, anvendelse og debat

Når den opsamlede CO2 pumpes ned i geologiske lag dybt under jorden eller havbunden, kaldes det ofte CCS, carbon capture and storage. Hvis gassen i stedet bruges industrielt, for eksempel i kemisk produktion, kaldes det nogle gange CCUS, hvor U står for utilization, altså anvendelse.

CO2-fangst bliver af mange set som et vigtigt redskab i den grønne omstilling, især for tunge industrier. Samtidig er teknologien omdiskuteret. Kritikere peger på høje omkostninger, stort energiforbrug og risikoen for, at CO2-fangst kan forsinke andre løsninger som energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi.

Begrebet er centralt i den aktuelle klimadebat, fordi det handler om, hvor realistisk og hurtigt samfund kan nedbringe udledninger i de sektorer, der er sværest at gøre klimaneutrale.