Et fangstanlæg er en teknisk facilitet, der indfanger CO2 fra en bestemt kilde, typisk røggas fra kraftværker, cementfabrikker eller andre industrielle anlæg. Formålet er at forhindre, at kuldioxiden bliver udledt til atmosfæren. Den indfangede CO2 kan derefter enten lagres under jorden eller anvendes i industrielle processer. Fangstanlæg er derfor en central del af det, der ofte kaldes CCS, carbon capture and storage.
Sådan fungerer et fangstanlæg
Et fangstanlæg kobles normalt til en eksisterende udledningskilde, hvor CO2 skilles fra de øvrige gasser i røgen. Det kan ske ved hjælp af kemiske opløsningsmidler, filtre eller andre teknologier, afhængigt af anlægstype og industri. I praksis ledes røggassen gennem et system, hvor CO2 bindes, koncentreres og derefter renses, så den kan transporteres videre.
Fangstanlæg findes både som mindre pilotanlæg og som større industrielle installationer. Et pilotanlæg kan for eksempel bruges til at teste, hvor effektivt et anlæg arbejder under virkelige forhold, og hvor stabilt det kan køre over længere tid. Det er vigtigt, fordi røggas fra eksempelvis cementproduktion ofte er mere kompleks end fra andre kilder.
Hvor bruges det, og hvorfor er det vigtigt
Fangstanlæg er især relevante i sektorer, hvor det er svært at fjerne CO2-udledninger alene ved at skifte til grøn strøm. Det gælder blandt andet cement, stål, affaldsforbrænding og kemiindustri. Her kan CO2-fangst blive et supplement til energieffektivisering og vedvarende energi.
Teknologien spiller også en voksende rolle i europæisk klimapolitik, fordi nogle lande ser CO2-fangst som nødvendig for at nå klimamål og reducere udledninger fra tung industri. Samtidig er der debat om omkostninger, energiforbrug og hvor hurtigt infrastrukturen til transport og lagring kan bygges ud. Derfor er fangstanlæg blevet et vigtigt begreb i aktuelle diskussioner om klima, industri og den grønne omstilling.