CO2-lagring er en metode til at opbevare kuldioxid sikkert og langvarigt, så gassen ikke ender i atmosfæren. Det sker typisk som en del af CCS, carbon capture and storage, hvor CO2 først indfanges fra for eksempel industrivirksomheder eller kraftværker og derefter transporteres til et lagersted. Formålet er at reducere udledningerne og i nogle tilfælde også understøtte såkaldte negative emissioner, hvor CO2 fjernes fra luften.
Hvordan fungerer CO2-lagring?
Når CO2 er blevet indfanget, bliver den komprimeret og sendt videre, ofte via rørledninger eller skib, til et sted, hvor den kan lagres dybt under jorden. Det sker typisk i geologiske formationer som udtjente olie- og gasfelter eller saltholdige reservoirer i undergrunden. Her indkapsles CO2 i lag af sten, som er egnede til at holde gassen inde over meget lang tid.
Teknologien bruges især i sektorer, hvor det er svært at fjerne udledninger helt, som cement-, stål- og kemiindustrien. I de tilfælde kan CO2-lagring være et supplement til energieffektivisering, elektrificering og udbygning af vedvarende energi, ikke en erstatning.
Fordele, udfordringer og debat
Tilhængere ser CO2-lagring som et vigtigt redskab, hvis lande og virksomheder skal nå klimamål og begrænse udledninger fra tung industri. Teknologien kan også få betydning for projekter, der kombinerer bioenergi eller direkte luftfangst med lagring for at trække CO2 ud af atmosfæren.
Kritikere peger dog på, at teknologien er dyr, energikrævende og afhængig af omfattende infrastruktur. Der er også debat om sikkerhed, ansvar og overvågning af lagrene over tid, selv om tilhængere fremhæver, at egnede geologiske lagre kan overvåges nøje og er designet til at holde CO2 indesluttet.
CO2-lagring er vigtigt i den aktuelle nyhedsdækning, fordi det spiller en stadig større rolle i klimapolitik, industriomstilling og diskussionen om, hvordan samfund kan nå netto-nul udledninger.