Ground-based Midcourse Defense, ofte forkortet GMD, er et amerikansk missilforsvarssystem, der skal beskytte USA mod et begrænset angreb med langtrækkende ballistiske missiler. Systemet er udviklet til at ramme fjendtlige missiler i den såkaldte midcourse-fase, altså den del af flyvebanen, hvor missilet bevæger sig gennem rummet efter opsendelsen og før det genindtræder i atmosfæren.
Hvordan systemet fungerer
GMD er et jordbaseret forsvar, hvilket betyder, at afskæringsmissiler affyres fra baser på land. Tanken er ikke at sprænge det indkommende missil i luften med en stor sprængladning, men at ramme det direkte med et såkaldt kill vehicle. Det kræver meget præcis sporing, beregning og timing.
Systemet bygger på et samspil mellem radarer, sensorer, kommandosystemer og afskæringsmissiler. Når et muligt angreb opdages, forsøger systemet at beregne missilets bane og sende en afskærer op for at ødelægge truslen uden for atmosfæren. Det er især rettet mod interkontinentale ballistiske missiler, også kaldet ICBM'er, og mod trusler fra et begrænset antal affyringer.
Hvad GMD er designet til, og ikke til
GMD omtales ofte som USA's nationale hjemlandsforsvar mod missiler. Det er udviklet til at beskytte alle 50 delstater mod mindre angreb fra stater som for eksempel Nordkorea, ikke mod et massivt angreb fra en stormagt med et stort atomarsenal. Derfor er systemet en del af afskrækkelse og beredskab, men ikke en garanti mod alle typer missiltrusler.
Hvorfor begrebet er vigtigt
GMD spiller en central rolle i debatten om atomafskrækkelse, militær teknologi og international sikkerhed. Når spændinger stiger mellem stater med missilkapacitet, bliver spørgsmål om, hvor effektivt et forsvarssystem er, hurtigt politisk og strategisk vigtigt. Derfor dukker Ground-based Midcourse Defense ofte op i nyheder om forsvarspolitik, oprustning og relationerne mellem USA og rivaliserende stater.