Hostilities er et engelsk begreb, der bruges om fjendtligheder, altså væbnede handlinger og kamp mellem stater, militære styrker eller organiserede grupper. I juridisk sammenhæng henviser ordet ofte til situationer, hvor krigens regler finder anvendelse. Begrebet bruges både i international humanitær ret og i amerikansk lovgivning, blandt andet i War Powers Resolution, hvor det er centralt for vurderingen af, hvornår militær magtanvendelse kræver særlig politisk og juridisk kontrol.
Hvad dækker begrebet over?
I almindeligt sprog kan hostilities betyde kamphandlinger, angreb, beskydning eller andre former for aktiv væbnet konfrontation. Det handler altså ikke kun om en formelt erklæret krig. Også mere begrænsede militære operationer kan blive beskrevet som hostilities, hvis der er tale om reel brug af væbnet magt mellem parter.
I folkeretten er begrebet vigtigt, fordi det markerer, at reglerne for væbnet konflikt kan gælde. Det omfatter blandt andet krav om sondring mellem civile og kombattanter, proportionalitet i angreb og forsigtighed ved militære operationer. Når medier og myndigheder taler om en "ophør af hostilities", betyder det typisk et stop eller en pause i kampene, uden at konflikten nødvendigvis er endeligt afsluttet.
Hvorfor bruges ordet i jura og politik?
Begrebet er centralt, fordi det kan få direkte betydning for, hvilke regler der gælder for en stats militære indsats. I USA spiller ordet for eksempel en vigtig rolle i debatter om præsidentens beføjelser til at indsætte militæret uden en formel krigserklæring fra Kongressen. Her bliver spørgsmålet ofte, om en operation er så omfattende eller risikofyldt, at den må betragtes som hostilities.
I nyhedsdækning bruges ordet ofte, når man vil beskrive aktive kamphandlinger på en mere præcis og juridisk måde end blot "krig". Det er vigtigt i aktuelle sager, fordi betegnelsen kan påvirke både den politiske debat, den internationale retlige vurdering og forståelsen af, hvad parterne faktisk gør på slagmarken.