Omkostningsprocent er et nøgletal, der viser forholdet mellem omkostninger og indtægter. I sin enkleste form fortæller tallet, hvor stor en andel af en virksomheds eller fonds indtægter der bruges på drift, administration og andre udgifter. Jo lavere omkostningsprocenten er, desto mindre del af indtægterne bliver spist op af omkostninger.
Hvad dækker omkostningsprocent over?
I banker bruges omkostningsprocenten ofte til at vurdere effektivitet. Hvis en bank har høje personaleudgifter, store it-omkostninger eller dyre filialer i forhold til sine indtægter, vil omkostningsprocenten typisk stige. Nøgletallet gør det lettere at sammenligne banker, fordi det siger noget om, hvor effektivt de driver deres forretning.
Begrebet bruges også i investering. For investeringsforeninger og ETF'er henviser omkostningsprocenten normalt til de løbende udgifter ved at drive fonden, for eksempel administration, depot og forvaltning. Her er en lav omkostningsprocent ofte attraktiv for investorer, fordi færre af afkastets muligheder går til gebyrer og drift.
Hvordan skal tallet forstås?
Et praktisk eksempel er en bank, der øger sine it-investeringer for at styrke sikkerhed og netbank. Det kan løfte omkostningsprocenten på kort sigt, men være fornuftigt på længere sigt. På samme måde kan to investeringsfonde have forskellig omkostningsprocent, selv om de følger samme marked, fordi de forvaltes forskelligt.