Redaktionelt ansvar er det ansvar, en redaktion har for udvælgelse, kontrol og præsentation af indhold. Det gælder både, hvad der bringes, hvordan det vinkels, og om oplysninger er korrekte, fair og sat i en relevant sammenhæng. Begrebet er centralt i journalistik og mediejura, fordi det markerer, at et medie ikke bare videresender information, men aktivt tager ansvar for det, det udgiver.
Hvad dækker redaktionelt ansvar over?
I praksis handler det også om, at indhold ikke må være vildledende eller taget ud af kontekst. Hvis et interview klippes eller en overskrift skærper budskabet for meget, kan det rejse spørgsmål om, hvorvidt redaktionen har levet op til sit ansvar. Derfor er redaktionelt ansvar tæt knyttet til presseetik og reglerne i medieansvarsloven.
Hvorfor er det vigtigt i en digital offentlighed?
Begrebet er blevet endnu vigtigere, fordi grænsen mellem redaktionelle medier, platforme og brugerskabt indhold ofte er flydende. Et traditionelt nyhedsmedie har normalt en ansvarshavende redaktør og faste procedurer for rettelser og klager. På sociale medier og andre platforme kan ansvaret være mere uklart, især når indhold spredes hurtigt mellem mange aktører.
Et konkret eksempel er, når en historie deles bredt online. Hvis den stammer fra et redaktionelt medie, forventes det, at nogen har undersøgt oplysningerne og kan stå på mål for dem. Det skaber tillid og gør det muligt at placere ansvar, hvis noget er forkert.