Tigray-krigen var en væbnet konflikt i det nordlige Etiopien, især i Tigray-regionen, mellem Etiopiens føderale regering og styrker knyttet til Tigray-ledelsen. Krigen brød ud i november 2020 og udviklede sig hurtigt til en bredere borgerkrig med deltagelse af flere militære aktører, herunder eritreiske styrker og regionale militser. Konflikten blev kendt for ekstrem vold mod civile, store ødelæggelser og en omfattende humanitær krise.
Baggrunden for krigen
Konflikten udsprang af dybe politiske spændinger mellem den etiopiske centralregering og Tigray-folkets ledelse, især TPLF, som tidligere havde haft stor indflydelse i landets magtapparat. Da magtforholdene i Etiopien ændrede sig, voksede mistilliden mellem parterne. Uenigheder om politisk kontrol, valg og regional selvbestemmelse var med til at udløse de væbnede sammenstød.
Tigray ligger i Etiopiens nordlige del tæt på Eritrea, og derfor fik krigen også en regional dimension. Eritreas involvering gjorde konflikten mere kompleks og øgede frygten for ustabilitet på hele Afrikas Horn. Samtidig blev adgangen til uafhængig information ofte begrænset, hvilket gjorde det vanskeligt at få et klart billede af begivenhederne under krigen.
Humanitære følger og betydning
Krigen førte til omfattende lidelser for civilbefolkningen. Mange mennesker blev dræbt, fordrevet eller afskåret fra mad, sundhedspleje og nødhjælp. Der kom desuden mange rapporter om massakrer, seksuel vold, etnisk forfølgelse og andre mulige krigsforbrydelser. Derfor er Tigray-krigen ikke kun en militær konflikt, men også et eksempel på, hvordan politiske magtkampe kan udvikle sig til en humanitær katastrofe.
Et praktisk eksempel på krigens betydning er, at den påvirkede hele Etiopiens stabilitet og skabte international bekymring for sult, flygtningestrømme og nye regionale sammenstød. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi eftervirkningerne af krigen stadig præger Etiopiens politik, forholdet til Eritrea og sikkerheden på Afrikas Horn.