Libanon: Dødstallet over 3.000 trods våbenhvile

Libanons dødstal fra israelske angreb er nu passeret 3.000, ifølge landets sundhedsministerium. Det er det hårdeste tal indtil videre i en krig, der formelt er dæmpet af en våbenhvile, men i praksis fortsætter næsten dagligt. ^[1]

Det nye i mandagens opgørelse er ikke kun den symbolske grænse. Det er også, at mere end 400 af de dræbte ifølge libanesiske myndigheder er omkommet siden våbenhvilen trådte i kraft 17. april. Det siger noget enkelt om aftalens reelle værdi: Den har bremset en fuld storkrig, men ikke stoppet drabene. ^[2]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

3.020 døde under en "pause", der ikke virker

Området i Sydlibanon, hvor kampe fortsætter under konflikten

Sundhedsministeriet i Beirut oplyser, at 3.020 mennesker er blevet dræbt siden konfliktens nuværende fase tog fart i begyndelsen af marts. I fredags blev våbenhvilen forlænget med 45 dage efter amerikansk mægling, og nye forhandlinger ventes genoptaget i begyndelsen af juni.

Siden da er israelske angreb fortsat i byer og landsbyer i Sydlibanon og i Bekaa-dalen. Lørdag blev mere end to dusin landsbyer ramt. Kun ni fik forudgående evakueringsvarsel. Samme dag sagde Hizbollah, at gruppen havde sendt en sværm af angrebsdroner mod Yaara-kasernen i det nordlige Israel.

Den militære logik på begge sider er dermed intakt. Israel siger, at våbenhvilen giver ret til fortsatte angreb mod Hizbollahs aktivitet. Libanon svarer, at netop de angreb undergraver statens forsøg på at genoprette monopol på våben i syd.

Baggrunden er større end marts alene

Selv om den aktuelle optrapning i denne konfliktfase begyndte i marts, kom den ikke ud af ingenting. Grænsekrigen mellem Israel og Hizbollah har været i gang siden oktober 2023 som en direkte aflægger af Gaza-krigen. Data fra ACLED registrerede tusindvis af grænseoverskridende angreb i den periode, og Hizbollah havde allerede inden den nuværende fase affyret tusindvis af raketter og hundredvis af droner mod Israel. ^[3] ^[4]

Iran er afgørende for den ramme. Hizbollahs strategi er ikke kun lokal libanesisk modstand, men en del af en regional iransk opbygget afskrækkelsesmodel med våben, træning og langvarig finansiering. Det gør også tidslinjen mere sejlivet: Selv når Hizbollah er svækket militært, forsvinder bevægelsens evne til at genoptage pres ikke hurtigt. ^[5]

Den humanitære regning vokser stadig

Dødstallet er kun én del af billedet. Over en million mennesker har i perioder været fordrevet i Libanon under den seneste krigsfase. FN har samtidig advaret om, at folk fortsat flygter trods våbenhvilen, især i Sydlibanon og Bekaa-dalen, hvor luftangreb, nedrivninger, bevægelsesrestriktioner og usikkerhed gør varig tilbagevenden usandsynlig. ^[2] ^[6]

Det forværrer presset på et land, som allerede før krigen var økonomisk og institutionelt udhulet. Når familier flytter igen og igen, bliver spørgsmålet ikke bare sikkerhed, men også adgang til behandling, husly, skolegang og basal forsyning. ^[7]

Blik fremad

Tiderne skrev i weekenden, at den forlængede våbenhvile hurtigt blev testet. Mandagens tal viser, at den test ikke bare blev dumpet. Den afslører en bredere sandhed om konflikten: Diplomatiet holder en proces i live, men ikke en fred.

Så længe Israel fastholder retten til at slå til, Hizbollah fastholder retten til at svare igen, og Libanons stat fortsat er for svag til at kontrollere syd alene, vil nye dødstal komme hurtigere end nye løsninger. 3.020 er derfor ikke et punktum. Lige nu ligner det snarere endnu en milepæl i en krig, der fortsætter under et andet navn.

Dødstallet i Libanon når 3.000 i konflikten med Israel

Libanon: Dødstallet passerer 3.000 trods våbenhvile

Israel tester våbenhvilen med nyt angreb i Libanon