UdlandPolitikNationalt

Trump angriber egne dommere efter toldnederlag

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den11. maj 2026
Læsningstid6 minutter
Trump angrily confronts caricatured Supreme Court justices Gorsuch and Barrett in a courtroom filled with tariff, legal, and economic symbols.

Del artikel

Donald Trump går nu til åbent angreb på to af sine egne højesteretsudnævnelser, Neil Gorsuch og Amy Coney Barrett, efter endnu et juridisk nederlag i striden om told. I et opslag på Truth Social lørdag hævder han, at en afgørelse om told vil koste USA 159 milliarder dollar, som landet ifølge ham skal betale tilbage til "fjender, mennesker, virksomheder og lande". [1]

Det er en stor påstand. Problemet er, at den foreløbig ikke hviler på nogen kendt officiel eller uafhængig analyse.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Hvad Trump sandsynligvis taler om

Trump nævner ikke en konkret sag ved navn. Men tidslinjen peger i to retninger.

Den ene er Højesterettens afgørelse tidligere i år, hvor dommerne underkendte Trumps bredere såkaldte Liberation Day-toldsatser. Den afgørelse blev af flere juridiske og økonomiske kommentatorer læst som en markant begrænsning af præsidentens mulighed for at bruge nationale nødargumenter til at indføre vidtgående told uden klar lovhjemmel. [2] [3]

Den anden er en nyere kendelse fra den føderale Court of International Trade i New York den 7. maj. Her fastslog et delt dommerpanel, at Trumps nye globale 10 procents told var ulovlig og ikke havde hjemmel i Section 122 i Trade Act of 1974. Flertallet kaldte tolden ugyldig og uden lovgrundlag. Sagen gjaldt formelt tre sagsøgere, blandt andre delstaten Washington og to virksomheder. [4]
Delstaten Washington, USA, som nævnt i artiklen
Delstaten Washington, USA, som nævnt i artiklen
Maps
Court of International Trade i New York City, USA, som nævnt i artiklen
Court of International Trade i New York City, USA, som nævnt i artiklen
Maps

Det er vigtigt, fordi Trump i sit opslag taler, som om et enkelt retsligt nederlag automatisk udløser gigantiske tilbagebetalinger i hele systemet. Så enkelt er det ikke.

159 milliarder dollar, hvor kommer tallet fra?

Der er indtil nu ikke fremlagt nogen offentlig beregning, der dokumenterer Trumps tal på 159 milliarder dollar.

Flere økonomiske opgørelser viser, at toldindtægterne under de brede amerikanske toldtiltag er steget kraftigt. Yale Budget Lab har tidligere beregnet, at de nyere toldrunder samlet havde løftet de ekstra amerikanske toldindtægter med over 214 milliarder dollar i inflationskorrigerede termer frem til februar 2026 sammenlignet med gennemsnittet i 2022 til 2024. Men det er ikke det samme som, at 159 milliarder dollar nu automatisk skal tilbagebetales.

Der er mindst tre grunde til, at Trumps formulering skurrer.

For det første: Retssager virker ikke automatisk bagud på alt

Når en told underkendes, afhænger tilbagebetaling af sagens rækkevidde, de konkrete sagsøgere, proceduren for krav og spørgsmålet om, hvorvidt afgørelsen får bredere virkning efter appel. I den seneste sag fra Court of International Trade gjaldt kendelsen direkte de involverede sagsøgere. En bred landsdækkende økonomisk effekt kræver mere end et opslag på sociale medier. [4]

For det andet: Told betales af importører, ikke af "andre lande"

Trump gentager sin gamle politiske fortælling om, at "andre" betaler USA gennem told. Men økonomer har i årevis påpeget, at told typisk rammer amerikanske importører først, og at omkostningen ofte helt eller delvist sendes videre til virksomheder og forbrugere gennem højere priser. Det svækker også hans argument om, at domstolene tvinger USA til at give penge tilbage til udenlandske modstandere. En stor del af en eventuel refundering vil i praksis gå til de importører, som faktisk har indbetalt tolden.

For det tredje: Beløbet kan være politisk, ikke regnet

Det er muligt, at Trump bruger et samlet overslag over indbetalte toldsummer fra forskellige ordninger og fremstiller det som et sikkert tilbagebetalingskrav. Men uden dokumentation ligner tallet mere et politisk slagnummer end en verificeret budgeteffekt.

Angrebet på dommernes "loyalitet" er det mere opsigtsvækkende

Det mest bemærkelsesværdige i opslaget er i virkeligheden ikke beløbet, men præmissen.

Trump klager åbent over, at dommere han selv har udpeget, ikke er loyale nok over for ham og hans politiske projekt. Han skriver endda, at det er "OK" for dommere at være loyale over for den person, der udnævnte dem til næsten den højeste post i landet. [1]

Det er et frontalangreb på idéen om en uafhængig domstol.

Juridiske eksperter har længe advaret om, at toldsagerne også handler om noget større end handelspolitik, nemlig hvor langt en præsident kan gå alene. Den tidligere højesteretsafgørelse blev netop læst som et forsøg på at trække en forfatningsmæssig grænse: Præsidenten kan ikke uden videre omskrive handelspolitikken gennem nødret og kreativ lovfortolkning, hvis Kongressen ikke tydeligt har givet den magt. [5]

Når Trump derfor fremstiller sagen som et spørgsmål om personlig loyalitet, kolliderer det direkte med den forfatningslogik, domstolene netop forsøger at håndhæve.

"Pack the Court" er ikke bare frustration

Trump skriver også, at Demokraterne nærmest ikke længere behøver at "pakke" Højesteret, og at han selv burde ønske det.
Det er ikke en juridisk trussel i sig selv, men det er et markant politisk signal. Højesterettens størrelse er ikke fastlåst i forfatningen og kan i princippet ændres af Kongressen. Men det kræver lovgivning og politisk flertal. Der er altså ingen hurtig præsidentknap at trykke på.

Alligevel er udtalelsen vigtig, fordi den skubber Trumps konflikt med domstolene et skridt videre. Han nøjes ikke længere med at kritisere konkrete afgørelser. Han sætter også spørgsmålstegn ved institutionens sammensætning, hvis den ikke leverer det ønskede resultat.

Et handelspolitisk problem for Europa også

Denne type retorik stopper ikke ved USA's grænser. Den gør også det transatlantiske handelsforhold mere uforudsigeligt.

EU og USA står allerede midt i følsomme forhandlinger om told og markedsadgang. Det transatlantiske handelsforhold er verdens største bilaterale økonomiske relation og står for en usædvanligt stor del af både global handel og globalt BNP. Når Trump samtidig signalerer, at han stadig vil finde "en anden måde" at gennemføre told på, selv om den nuværende vej er underkendt, sender det et klart budskab til Bruxelles: Usikkerheden er ikke væk, den skifter bare juridisk form. [6] [7]
På kort sigt kan det forsinke eller fordyre forhandlinger. På lidt længere sigt kan det øge presset for europæiske modtræk, både i form af klassiske gengældelsestariffer og de nyere anti-tvangsinstrumenter, som EU har bygget til netop situationer, hvor handel bruges som politisk presmiddel.
Det kan også sive ind i samarbejdet om teknologi, forsyningskæder og sikkerhed. Hvis handelspolitikken igen bliver et permanent konfliktfelt, bliver det sværere at holde en fælles vestlig linje på andre områder.

Bundlinjen

Trump forsøger at gøre et juridisk nederlag til en fortælling om illoyale dommere og nationalt økonomisk tab. Men hans centrale tal på 159 milliarder dollar er indtil nu udokumenteret, og hans beskrivelse af, hvem der betaler told og hvem der skal have penge tilbage, er stærkt forenklet.

Det egentlige signal er et andet: Han accepterer stadig ikke, at domstolene kan sætte grænser for hans handelspolitik. Og hvis han taber i retten, vil han i stedet angribe retten. For USA's institutioner er det alvorligt. For Europas forhandlere er det et varsel om, at toldstriden langt fra er ovre.

Nævnte virksomheder

Originalt opslag på Truth Social

Snak om artiklen med andre

Diskuter “Trump angriber egne dommere efter nederlag om told” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag i diskussionen på
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10