En eksklusiv økonomisk zone er et havområde uden for et lands territorialfarvand, hvor staten har særlige rettigheder til at undersøge, udnytte og forvalte naturressourcer. Det gælder blandt andet fiskeri, olie, gas, mineraler på havbunden og energi fra vind og bølger. Zonen kan som hovedregel strække sig op til 200 sømil fra kystens basislinje.
Hvad betyder det i praksis?
En eksklusiv økonomisk zone betyder ikke, at landet ejer havet på samme måde som sit landterritorium. Andre stater har fortsat frihed til blandt andet sejlads og overflyvning, så længe de respekterer de regler, der gælder i området. Det særlige er, at kyststaten har førsteret til de økonomiske ressourcer i vandet, på havbunden og i undergrunden.
Hvis et land for eksempel vil udstede tilladelser til fiskeri eller opføre havvindmøller langt fra kysten, vil det ofte ske inden for den eksklusive økonomiske zone. Det samme gælder efterforskning efter olie og gas eller beskyttelse af sårbare marine områder. Zonen spiller derfor en vigtig rolle i både erhvervspolitik, energiforsyning og miljøbeskyttelse.
Forholdet til territorialfarvand og international ret
Den eksklusive økonomiske zone ligger uden for territorialfarvandet, hvor staten har mere omfattende suverænitet. Reglerne bygger især på FN's havretskonvention, som fastlægger, hvilke rettigheder og pligter stater har til søs. Hvis to lande ligger tæt på hinanden, kan deres zoner overlappe. I sådanne tilfælde må grænserne fastlægges gennem forhandling eller internationale aftaler.
For Danmark er begrebet især relevant i relation til Nordsøen, Østersøen, Nordatlanten og Arktis, hvor spørgsmål om fiskeri, energi, sikkerhed og råstoffer ofte hænger tæt sammen. Derfor er den eksklusive økonomiske zone et centralt begreb i aktuelle nyheder om havmiljø, geopolitik og kampen om strategiske ressourcer.