Et fossilt kraftværk er et anlæg, der fremstiller elektricitet ved at forbrænde fossile brændstoffer som kul, olie eller naturgas. Varmen fra forbrændingen bruges til at opvarme vand, så der dannes damp, som driver en turbine og en generator. Resultatet er strøm til elnettet. Fossile brændsler kaldes ikke-fornybare, fordi de er dannet over millioner af år og ikke kan genskabes i menneskelig tidsskala.
Sådan virker et fossilt kraftværk
I et traditionelt fossilt kraftværk bliver brændslet brændt i en kedel eller forbrændingsenhed. Energien omdannes først til varme, derefter til bevægelse i turbinen og til sidst til elektricitet. Mange kraftværker er også kraftvarmeværker, som både producerer strøm og varme til fjernvarme. Det gør dem mere effektive end anlæg, der kun laver elektricitet.
Fossile kraftværker har længe spillet en central rolle i energiforsyningen, fordi de kan levere stabil strøm, når der er behov for det. Det er en vigtig forskel i forhold til vind- og solenergi, som afhænger af vejret. Derfor bruges fossile anlæg ofte som backup eller til at dække spidsbelastning i elsystemet.
Fordele, ulemper og omstilling
Den store ulempe ved fossile kraftværker er, at de udleder CO2, som bidrager til klimaforandringer. De kan også udlede stoffer som kvælstofoxider, svovlforbindelser og partikler, som påvirker luftkvaliteten. Kulfyrede kraftværker regnes normalt for de mest klimabelastende, mens gasfyrede anlæg ofte udleder mindre CO2 per produceret energienhed.
I mange lande er fossile kraftværker derfor under pres fra klimamål, vedvarende energi og nye teknologier som energilagring og CO2-fangst. I Danmark og resten af Europa fylder diskussionen om forsyningssikkerhed, elpriser og grøn omstilling meget. Derfor er fossile kraftværker stadig vigtige at forstå, fordi de står midt i spændet mellem stabil energiforsyning og behovet for at reducere udledninger i aktuelle politiske og økonomiske debatter.