Hindunationalisme er en politisk ideologi, der forbinder Indiens nationale identitet med hinduisme, hinduisk kultur og forestillingen om staten som et særligt hinduisk fællesskab. Begrebet knyttes ofte til ordet Hindutva, som betyder noget i retning af "hinduhed". Tanken er ikke kun religiøs, men også politisk og kulturel, fordi den handler om, hvem der opfattes som nationens kerne, og hvilke værdier der bør præge lovgivning, historieforståelse og offentlig debat.
Historisk baggrund og idégrundlag
Hindunationalisme voksede frem fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i en tid præget af kolonistyre, identitetspolitik og debat om Indiens fremtid. Tilhængere mente, at Indien burde forstås ud fra landets egne religiøse og kulturelle traditioner, med hinduismen som det samlende centrum. I den tænkning bliver nationen ofte set som mere end en moderne stat, nemlig som en civilisatorisk og kulturel enhed med dybe historiske rødder.
For mange tilhængere handler ideologien om kulturel stolthed, flertalsidentitet og national samling. Kritikere peger derimod på, at denne forståelse kan gøre det sværere at fastholde et ligeværdigt medborgerskab for religiøse mindretal, især muslimer og kristne.
Politisk betydning og debat
I praksis bruges hindunationalisme til at argumentere for, at statens politik i højere grad bør afspejle hinduisk kultur, symboler og historiefortælling. Det kan ses i diskussioner om skolebøger, religiøse steder, statsborgerskab, minoritetsrettigheder og forholdet mellem religion og stat. Derfor er begrebet centralt i analyser af moderne indisk politik.
Tilhængere ser ofte hindunationalisme som et projekt for national genoprejsning. Modstandere mener, at ideologien kan føre til eksklusion, diskrimination og øget pres på sekulære principper. Hindunationalisme er derfor vigtig i aktuelle nyheder, fordi den påvirker både Indiens indenrigspolitik, forholdet mellem religiøse grupper og landets rolle i verden.