THAAD-missilforsvar er et amerikansk luft- og missilforsvarssystem, udviklet til at opfange og ødelægge ballistiske missiler i den sidste del af deres flugt. Navnet står for Terminal High Altitude Area Defense. Systemet er især beregnet til at ramme missiler højt i atmosfæren, men kan også virke uden for atmosfæren. Det bruges til at beskytte større områder, militære styrker og vigtig infrastruktur mod angreb med kort-, mellem- og intermediærrækkende ballistiske missiler.
Hvordan THAAD fungerer
THAAD er et mobilt system, som kan flyttes og opstilles efter behov. Det består typisk af affyringsramper, opsnappende missiler, radar og et kommandosystem, der binder delene sammen. Når et fjendtligt ballistisk missil opdages, beregner systemet dets bane og forsøger at ramme det i slutfasen, altså kort før det når sit mål.
I modsætning til nogle ældre luftforsvarssystemer bruger THAAD ikke et traditionelt sprænghoved til at ødelægge målet. I stedet bygger det på såkaldt hit-to-kill, hvor opsnappelsesmissilet rammer det indkommende missil direkte med høj fart. Formålet er at stoppe truslen, før den kan nå jorden. THAAD dækker et større område end for eksempel Patriot-systemet og ses ofte som et supplement til andre lag i et samlet missilforsvar.
Hvorfor systemet er vigtigt
THAAD blev udviklet på baggrund af erfaringer med ballistiske missilangreb, blandt andet efter Golfkrigen i 1991. Siden da er det blevet et centralt element i USA's og allieredes forsvar mod missiltrusler. Når systemet udstationeres i et land eller en region, kan det derfor få stor politisk betydning, fordi det både handler om militær beskyttelse, afskrækkelse og signaler til modstandere.
I nyhedsdækning omtales THAAD ofte i forbindelse med spændinger i Mellemøsten, Asien eller andre områder, hvor risikoen for missilangreb er en del af sikkerhedsbilledet. Begrebet er vigtigt at forstå, fordi det viser, hvordan moderne konflikter ikke kun handler om angrebsvåben, men også om evnen til at forsvare sig mod dem.