El Niño kan udløse rekordvarme globalt

Det er især udviklingen i det tropiske Stillehav, der får alarmklokkerne til at ringe. Havoverfladen i det såkaldte Niño3.4-område ligger nu omkring eller over den tærskel, som typisk bruges til at markere begyndelsen på El Niño. Samtidig er opvarmningen sket hurtigt. Det gør forløbet mere bekymrende end en normal overgang fra neutrale forhold. ^[1]

Nu handler det ikke kun om, om El Niño kommer, men hvor stærk den bliver

Tidligere har vi beskrevet, at El Niño var på vej, og at fænomenet kunne løfte de globale temperaturer yderligere i 2026. Det nye er, at de centrale modeller nu i langt højere grad peger samme vej: mod en stærk eller meget stærk El Niño senere på året.

Når meteorologer alligevel taler mere kontant nu, skyldes det to ting. Dels stiger havtemperaturerne hurtigt. Dels er der tegn på, at atmosfæren er ved at koble sig på, blandt andet gennem svækkede eller omvendte passatvinde i det vestlige Stillehav. Uden den kobling er varmt havvand ikke nok. Med den bliver El Niño et globalt vejrsignal.

Et "super El Niño" er ikke et medieord, men en reel kategori

En stærk El Niño bliver normalt defineret ved, at temperaturafvigelsen i Niño3.4 kommer over 1,5 grader. Flere modelkørsler peger nu mod topniveauer omkring 2,5 grader eller mere til efteråret. Nogle scenarier ligger endnu højere.

Det er tæt på den kategori, forskere ofte kalder et super El Niño. Historisk er det sjældent. De klassiske sammenligningsår er 1997 til 1998 og 2015 til 2016, som begge blev fulgt af markante globale temperaturhop, kraftige forskydninger i nedbør og store økonomiske tab. ^[1]

Jakarta og dets omkringliggende områder, der kan påvirkes af ændrede nedbørsmønstre og tørke under stærk El Niño

Maps

Enkelte modeldata antyder endda temperaturer, der kan nærme sig eller overstige de højeste historiske estimater. Her er forskerne forsigtige, fordi de ældste observationer er usikre. Men hovedpointen er klar nok: loftet for dette års udvikling ligger højt.

Konsekvenserne rammer skævt, men hårdt

El Niño fordeler ikke sin effekt jævnt. Nogle regioner får mere regn, andre mindre. Men stærke episoder har et velkendt mønster af risici.

Den største temperaturregning kan falde i 2027

Det mest ubehagelige perspektiv ligger måske ikke i år, men næste år. Når en stærk El Niño topper sidst på året, slår den globale varmeeffekt ofte tydeligst igennem i det efterfølgende kalenderår. Derfor peger flere forskere allerede på 2027 som en alvorlig kandidat til at blive det varmeste år, der nogensinde er målt.

Det er afgørende at forstå hvorfor. El Niño skaber ikke den langsigtede opvarmning. Den menneskeskabte opvarmning gør det. Men El Niño kan lægge et ekstra naturligt varmeskub oven på en klimabaseline, der allerede er rekordhøj. Resultatet er, at gamle temperaturrekorder bliver lettere at slå. ^[3]

Det så vi efter de stærke El Niño-år i 1998 og 2016. Vi så en lignende mekanisme efter den seneste episode i 2023 til 2024, som var med til at løfte de globale temperaturer til rekordniveauer. Forskellen nu er, at baggrundsvarmen i systemet er endnu højere.

Det store billede

Det nye i denne udvikling er ikke bare, at El Niño igen er sandsynlig. Det er, at verden kan være på vej mod en af de kraftigste episoder i moderne målehistorie, samtidig med at klimaet allerede befinder sig i en ekstrem varm tilstand.

Det gør de næste måneder usædvanligt vigtige. Hvis hav og atmosfære fortsætter med at koble sig tættere sammen over Stillehavet, bliver spørgsmålet ikke, om verden mærker effekten, men hvor voldsomt og hvor dyrt. For regeringer, landbrug, energiselskaber og beredskaber er det ikke længere et fjernt klimafænomen. Det er et varsel, der bør behandles som operationel risiko nu.